Forside / VKST

# Fusion

Landsdækkende rådgivning samles under Velas-navnet

VKST og Velas fusionerer for at stå stærkest muligt rustet til den nye virkelighed, som landbruget står i.

I dag driver landmænd virksomheder, der er større, mere komplekse og under langt større pres udefra. Kravene til dokumentation, klima, økonomi og drift er vokset markant. Samtidig udvikler teknologi og rammevilkår sig i tårnhøjt tempo.

Det stiller nye krav til rådgivningen. Derfor samles VKST og Velas nu til en landsdækkende rådgivning, der fortsætter under Velas-navnet.

Som udgangspunkt medfører fusionen ikke store ændringer for dig som kunde, og du skal derfor gøre, som du plejer. Din rådgiver vil stadig være lige der, hvor vedkommende plejer at være, og du skal række ud på samme måde, som du har været vant til.

 

 

 

FAQ – Få svar på dine spørgsmål

Hvad sker der med VKST?

Rådgivningssiden af VKST fusionerer med Velas, og virksomheden samles under navnet Velas.

Selve landboforeningen VKST beholder sit navn og vil fortsat arbejde målrettet for at varetage medlemmernes interesser på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Fortsætter mit medlemskab af foreningen VKST?

Ja, hvis du er medlem af Landboforeningen VKST, vil du stadig være medlem fremover. Du skal derfor ikke gøre noget.

I fusionen er rådgivningen og foreningen i VKST blevet skilt ad. Derfor er det også kun rådgivningsvirksomheden, der skifter navn, mens foreningen beholder sit.

Hvorfor ser jeg stadig VKST-materiale forskellige steder?

Vi gør alt, hvad vi kan for at gennemføre skiftet så hurtigt og effektivt, som det nu kan lade sig gøre. Men nogle ting vil af praktiske årsager ske som en glidende overgang. Derfor kan du godt falde over ting, hvor der stadig står VKST.

Desuden vil der stadig stå VKST på de ting, som kommer fra landboforeningen VKST.

Beholder jeg min rådgiver?

Ja. Du skal derfor henvende dig, hvor du plejer.

Sker der noget med den samarbejdsaftale, jeg har med VKST?

Nej, det gør der ikke. Din samarbejdsaftale fortsætter uændret, og i løbet af efteråret vil du blive kontaktet, hvis du skal foretage dig noget.

Hvad sker der med mine oplysninger?

Vi opbevarer dine oplysninger sikkert og i henhold til gældende lovgivning. Du bliver kontaktet direkte, hvis du skal foretage dig noget. I de tilfælde svarer vi naturligvis også gerne på de spørgsmål, du kan have til processen.

Skal jeg betale til en anden bankkonto?

Nej, det skal du ikke. Du skal betale til den bankkonto, som du hele tiden har betalt til.

Kommer min faktura så fra Velas nu?

Nej, det sker ikke med det samme. De næste måneder vil der stadig stå VKST på din faktura.

I løbet af efteråret skifter vi over, så din faktura i stedet kommer fra Velas. Vi sørger selvfølgelig for at informere dig på forhånd, så du er forberedt.

Kan jeg ønske at få en rådgiver fra en anden geografisk lokation?

Ja, det kan du godt. Hvis du har et ønske om at få en særlig rådgiver, som sidder i et andet af Velas’ huse, kan det som udgangspunkt godt lade sig gøre.