Planteavleren Torben Nørgaard har taget Conservation Agriculture-principperne med ind i sit arbejde. Det sparer ham en masse tid og omkostninger. Men helt uden udfordringer er det ikke
På en planteavlsbedrift tæt ved Randers spiller ploven ikke den rolle, som den gjorde engang. Her arbejder landmanden Torben Nørgaard efter principperne fra Conservation Agriculture (CA) i de godt 300 ha, som han råder over. Ved siden af det arbejde driver han en maskinstation.
Fokus i markerne er således på pløjefri dyrkning, et godt sædskifte, og at jorden er dækket af planter hele tiden.
Efter et ophold i Australien, hvor Torben stiftede bekendtskab med pløjefri dyrkning, fik han lyst til at afprøve idéen hjemme i Kronjylland.
ꟷ I starten var det meget for at spare tid og penge ved ikke at pløje. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om det virkelig kunne passe, at vi skal bruge al den tid på pløjning, som jo er noget af det mest tidskrævende, vi kan kaste os ud i. Det ville jeg gerne prøve af, fortæller han.
Planteavleren opdagede hurtigt, at det ikke kun var den sparede tid, som gjorde dyrkningsmetoden interessant.
ꟷ For mig blev det rigtig spændende, da jeg kunne konstatere, at jorden blev forbedret af det, og at den blev nemmere at køre i. Nogle gange fik vi bedre udbytter, og andre gange gik det ikke, som vi havde håbet. Men de gange, hvor det gik godt, gav mig lyst til at gå videre ad den vej, siger han.
I dag er han faktisk så langt nede ad den vej, at han arbejder med direkte såning, sædskifte, og at markerne skal være grønne.
ꟷ Det er en lang rejse, vi har været på, og der har været meget læring undervejs. Og jeg er slet ikke færdig med at lære, for vi er ikke i mål endnu, siger Torben Nørgaard.
Flere og flere vælger at gå samme vej som Torben Nørgaard. Dyrkningsmetoden Conservation Agriculture er i fremgang, fortæller Erik Sandal, planteavlsrådgiver i Velas og ekspert i CA.
ꟷ Der findes mange forskellige niveauer af CA, men omtrent 25 procent af al omdriftsjord bliver ikke pløjet i dag. Det er dog kun ved cirka 10 procent af jorden, at man kan sige, at de kører en form for CA, fortæller han.
Udfordringer undervejs
Som det hører sig til, når man skal lære noget nyt, har der for Torben Nørgaard også været bump undervejs i løbet af årene.
En af de store udfordringer har været sneglebekæmpelse.
ꟷ Når vi ikke laver jordbearbejdning, æder sneglene alt. I år har vi sået efterafgrøde i form af olieræddiker efter høst, og det har sneglene gjort et stort indhug i. Så det er noget af det, vi arbejder på at få bugt med. Selvom det er at gå et skridt tilbage i forhold til CA, har vi haft succes med en overfladisk harvning af markerne for at komme snegleproblemet til livs, fortæller han.
Planteavleren er med i en erfagruppe målrettet landmænd, der dyrker efter CA-metoden, og her kan han lufte nogle af udfordringerne.
ꟷ Direkte såning har også vist sig at være svært. Jeg er langt fra at være i mål med det. I erfagruppen kan jeg høre på de andre, at de bokser med samme udfordringer. Ingen har knækket koden 100 procent til, hvordan man gør, siger han.
For Erik Sandal er der ikke noget overraskende i, at der kan være udfordringer.
ꟷ Ved CA er man nødt til at tænke på en anden måde, end man tidligere har gjort. Det er en tilvænning for mange landmænd. Overgangsfasen, hvor kan man skal lære et nyt dyrkningskoncept at kende, kan være udfordrende, siger han.
Lavere omkostninger
At den indledende motivation for Torben Nørgaard var at spare penge, giver ifølge Erik Sandal, rigtig god mening.
ꟷ En af de store fordele ved CA er lavere omkostninger som blandt andet skyldes lavere brændstofforbrug, fordi man ikke skal pløje. Når man ikke har lige så høje omkostninger, har man mindre på spil i forhold til svingende priser. Dermed er man mindre afhængig af høje udbytter, siger rådgiveren.
Foruden lavere omkostninger til traktorerne bruger Torben Nørgaard i dag langt mindre tid på at bearbejde markerne end tidligere. Den sparede tid har stor betydning for hans økonomi.
ꟷ Uden at have konkrete tal, kan jeg bare konstatere, at hvis vi her skulle pløje alle arealer, kunne jeg enten ikke lave maskinstationsarbejde for andre, eller også skulle jeg have både en mand og en traktor ekstra, fortæller han.
Stigende udbytter
Da Torben Nørgaard tog hul på pløjefri dyrkning, forventede han, at de skulle fortsætte med at dyrke meget hvede som hidtil. Men her blev han klogere.
ꟷ Vi lærte tidligt, at CA kræver et godt sædskifte. Derfor kører vi nu med en stor andel hestebønner og raps og supplerer med rug, havre, vårbyg og hvede. Vi kører ikke to ens afgrøder efter hinanden, fortæller han.
Særligt hestebønnerne har været en succes for Torben Nørgaard.
ꟷ De senere par år har vi arbejdet med direkte såning, hvor vi slet ikke harver, og der har hestebønner givet rigtig godt. Vi sår hestebønner direkte i efterafgrødegræs, og i løbet af efterår og vinter har vi haft får på til at græsse ned, fortæller han.
Samlet set hen over årene er de generelle udbytter fra markerne steget.
ꟷ Det skyldes naturligvis ikke kun, at vi ikke længere pløjer, men den samlede indsats med ændret sædskifte, fokus på efterafgrøder, osv. Erfaringen er, at udbytterne har en lille smule større variation – som kan være til begge sider, siger Torben Nørgaard.
