Har du folk på bedriften, som ikke er på lønningslisten, kan det koste dig dyrt, hvis Skat ikke er enig i din vurdering
Har du personer tilknyttet din bedrift, som arbejder under eget CVR-nummer og ikke er på lønningslisten? Så skal du skærpe opmærksomheden.
Du kan nemlig risikere at stå med en meget stor regning, hvis Skat er af den opfattelse, at den pågældende situation er at sidestille med lønmodtagere.
Det fortæller Anna Kjær, arbejdsgiverrådgiver i Velas.
– Rigtig mange landmænd kan risikere at komme i klemme på det her område, og de skal vide, at regningen kan blive rigtig stor. Hvis Skat mener, at vilkårene er at sidestille med lønmodtagerforhold, er det dit ansvar som arbejdsgiver at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, siger hun.
Hun hører ofte fra landmænd, der har folk gående på gården i årevis, men som teknisk set ikke er ansatte hos landmanden. I stedet har de pågældende en enkeltmandsvirksomhed med eget CVR-nummer, og så får landmanden hver måned tilsendt en faktura for det arbejde, som den pågældende har udført.
Men den går ikke nødvendigvis.
Hvis Skat vurderer, at vilkårene ligner lønmodtagerforhold, kræver de, at virksomheden står for blandt andet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden lønnen udbetales.
– Vi har mange eksempler med folk, der har haft daglig gang på en bedrift i 30 år og har udført det samme arbejde som de øvrigt ansatte, men ikke formelt været ansat. Det går ikke ifølge Skat, siger Anna Kjær.
Et kig på Skats hjemmeside afslører da også, hvor store regninger landmændene kan ende med.
I en sag, hvor en person har arbejdet på en bedrift siden 1985, vurderede Skat, at han burde have været ansat som lønmodtager. Det medførte et krav til landmanden om betaling af både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
– Det er en konkret vurdering fra sag til sag, om der er tale om et lønmodtagerforhold eller CVR-arbejde, og her er anbefalingen at få hjælp fra Skat. Du kan anmode Skat om et bindende svar, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det, som du gør, er i strid med loven. Det koster et gebyr på 400 kr., men så har du ro i maven, siger Anna Kjær.
Dette skal du holde øje med
Anna Kjær kan godt sætte sig ind i, hvorfor man som landmand kan tænke, at løsningen er god.
– Der er ingen kontrakt, ingen tidsregistrering. De kan opsiges fra dag til dag, og arbejdsgiveren skal ikke indeholde Skat eller sørge for ferie. Vurderer Skat, at dine medarbejdere burde være ansat som lønmodtager, opstår problemet, siger hun.
Med i vurderingen af, om det burde være lønmodtagerforhold, er blandt andet, om den pågældende CVR-indehaver selv indebærer en økonomisk risiko ved udførsel af arbejdet.
– Har vedkommende økonomisk risiko eller formelt ansvar, hvis høsten slår fejl, eller hvis griseproduktionen ikke kører? Hvis ikke, så ligner det lønmodtagerforhold, siger Anna Kjær.
Et andet punkt, der også kigges på, er, om vedkommende udfører arbejde, som minder meget om det, de øvrige ansatte laver.
– Hvis han møder ind to dage om ugen og laver et stykke arbejde, som ligner meget det, som de øvrige medarbejdere laver, tyder det også på lønmodtagerforhold. Arbejder vedkommende heller ikke for andre kunder, men kun for dig, så ligner det også lønmodtagerforhold, siger Anna Kjær.
Desuden kigges der også på, om den pågældende selv har medbragt udstyr.
– Sætter han sig op i arbejdsgiverens traktor, ligner det lønmodtagerforhold, fordi det igen er risikofrit for indehaveren af enkeltmandsvirksomheden. Er det landmanden, som sætter rammerne for, hvornår et bestemt arbejde udføres, er det også i retning af lønmodtagerforhold, siger Anna Kjær.
