Ved at bruge klimaberegninger til at få et overblik, har Lars Iversen nedbragt den årlige CO2-udledning fra kvægproduktionen med flere hundrede ton. Og det er til trods for, at han producerer en halv million kg mælk mere
Spørger man den fynske mælkeproducent Lars Iversen, kan mere effektiv produktion sagtens gå hånd i hånd at opnå markante reduktioner i CO2-udledningen.
Han er således lykkedes med at sænke CO2-udledningen fra bedriften væsentligt, samtidig med at han har opnået bedre resultater i mælkeproduktionen.
For overhovedet at komme i gang har Lars Iversen over flere omgange fået foretaget klimaberegninger på sin kvægbedrift for at blive klogere på, hvor han kunne sætte ind for at få sænket udledningen.
– Ved at få lavet klimaberegninger og få kigget det hele igennem, har jeg fået overblik over min bedrift. Hvor står jeg nu, når det gælder CO2-udledning? Hvor skal jeg hen? Hvad kan jeg gøre for at komme derhen? Det er nogle af de ting, rapporterne har givet svar på, siger han.
Allerede i 2018 begyndte Lars Iversen at interessere sig for klima og landbrug og var blandt andet med i et pilotprojekt.
Den første egentlige klimaberegning af udledningen fra bedriften, fik han lavet hos Velas for året 2020. Den var med til at pege på nogle af de ”nemme” tiltag, som mælkeproducenten kunne kaste sig over.
– Der fik vi kigget meget på energibesparende tiltag som LED-lys og mindre strømkrævende gyllepumper, fortæller Lars Iversen.
Anden klimaberegning fik han foretaget for år 2022, og her var der blandt andet fokus på at øge effektiviteten og reducere spil. Rapporten viste, at han fra 2020 til 2022 havde formået at sænke udledningen med flere hundrede ton fra cirka 4400 tons CO2e om året til 4000 tons CO2e – uden at det kostede på produktionen.
– Der producerede vi med lavere udledning en halv million kg mælk mere end i 2020, siger Lars Iversen.
At være godt i gang med klimatiltag er med til at give landmanden ro om natten, fordi han føler mindre pres fra omverdenen.
– Jeg er gået efter at forberede mig, fordi jeg så ved, at det vil ramme mindre hårdt, når hammeren falder. Den rejse, som hele landbruget skal på, kan man lige så godt komme i gang med. For mig har klimarapporterne givet et afsæt at tage beslutninger ud fra, siger Lars Iversen.
Ifølge Anne Freund Grøftehauge, leder af afdelingen for klima, bæredygtighed og energi i Velas, er det lige præcis grunden til, at landmænd kan få gavn af at få foretaget en klimaberegning på deres bedrift.
– Ved at få kigget på klimaaftrykket fra din bedrift, bliver det gjort konkret, hvor du kan sætte ind. Du finder ud af, hvor de største potentialer for at nedbringe udledningen er, og hvad du konkret kan gøre for at opnå de reduktioner, siger hun.
En betingelse
Hjemme på væggen i stuehuset hænger et synligt bevis på, hvad Lars Iversen har formået. Et hvidt diplom i glasramme fortæller, at han har vundet Nordfyns Kommunes Miljøpris 2024 – en pris, som han gerne viser frem.
– Jeg går da og praler lidt med klimaarbejdet her på bedriften. Det er en betingelse for, at du som landmand kan få lov til at være her i fremtiden, og jeg vil gerne være en del af at bevise, at der faktisk er muligheder, og at det slet ikke er uoverkommeligt at gøre brug af dem, siger han.
Han har oplevet, at det at få taget hul på klimaindsatsen har vist sig mindre skræmmende, end han troede.
– Lige i starten tænker du, at det er umuligt. Når du kommer til at arbejde med det, viser der sig så mange muligheder, som på ingen måde er uoverkommelige. For mig har det virkelig gavnet at få et overblik over udledningen og de muligheder, jeg har her, fordi jeg så har kunnet vælge, hvor jeg gerne ville sætte ind. På den måde fungerer rapporten lidt som en strategi for, hvordan jeg kan nå i mål, siger Lars Iversen.
At klimatiltag bliver en betingelse for at kunne drive landbrug, vurderer Anne Freund Grøftehauge også. Hun oplever i klimarådgivningen, at interessenter fra sektorerne rundt om landbruget skærper kravene.
– Presset fra omverdenen handler ikke kun om CO2-afgifter. Landbruget vil blive mødt af generelle krav fra den øvrige omverden om, at der skal ske noget på klimafronten. At få anskueliggjort udledningen fra netop din bedrift er første skridt på vejen til at få indført klimatiltag. For mange viser det sig nemlig lige præcis, at det slet ikke er så uoverskueligt, som de går og tror. Og det behøver på ingen måde at være en dårlig forretning at lave klimatiltag, siger hun.
Fornuftig økonomi
For Lars Iversen har det ikke været muligt at iværksætte alle tiltagene fra rapporterne fra 2020 og 2022. Således finder man ingen solceller på tagene af staldbygningerne på den fynske bedrift, selvom det var en del af ”idekataloget” i 2022.
– Det har ikke givet mening for mig økonomisk at gøre det. Men 50 procent af klimainvesteringerne, som vi har foretaget, vil jeg betragte som absolut overkommelige. Den anden halvdel har vi skullet planlægge lidt mere nøje, fordi det har været større investeringer, men generelt har de fleste af investeringerne også en eller anden økonomisk positiv effekt. For når du sparer f.eks. energi på din bedrift, falder dine omkostninger også. Vi har haft stort succes med at undgå spild og at sænke kodødeligheden. Det er jo heller ikke noget, der modarbejder min egen økonomi, siger Lars Iversen.
Når året rinder ud, vil mælkeproducenten have lavet en klimaberegning for 2024. Her ved han allerede, hvad én af pointerne vil handle om.
– Der vil de nok pege på, at jeg skal forbedre mine udbytter fra markerne. For de kunne godt være bedre, men det har ikke været muligt med det vejr, vi har haft, siger Lars Iversen grinende.
Sådan har Lars Iversen sænket udledningen – Han har fået opsat LED-lys – Han har investeret i mindre energikrævende gyllepumper – Han har arbejdet med effektivisering af køer pr. foderenhed – Han har fået overdækket gylletanke – Han har udskiftet til et mere klimavenligt kølesystem – Han har haft stort fokus på at undgå spil |