Med indtoget af kunstig intelligens går det både hurtigere og mere effektivt med at lave dronekort til spotsprøjtning, fortæller planteavlsrådgiver i Velas
Kunstig intelligens vinder indpas overalt, og det gælder også i landbruget.
Særligt i forhold til dronekort og spotsprøjtning har den kunstige intelligens haft den effekt, at det både er blevet hurtigere, mere effektivt og billigere at arbejde med præcisionsjordbrug.
Det fortæller Erik Avlund, planteavlsrådgiver i Velas med speciale i spotsprøjtning.
ꟷ Udnyttelsen af kunstig intelligens gør en stor forskel. Det er blevet nemmere at arbejde med at få lavet ukrudtskort fra drone, fordi teknologien kræver færre data og kan arbejde hurtigere og mere effektivt, siger han.
Indtil for ganske nyligt har det været en stor og omfattende opgave at flyve over marker med ukrudt og efterfølgende at få databehandlet resultaterne til spotsprøjtningskort.
Her har man typisk skullet flyve hen over markerne med en drone monteret med to avancerede og dyre kameraer, og samtidig skulle billederne optages i pladskrævende filformater. Det betød, at der gik lang tid med at gemme billedmaterialet på en bærbar harddisk ude i marken, og efterfølgende tog det også lang tid at uploade billederne.
Sådan er det imidlertid ikke længere.
ꟷ Med de nyeste programmer kan vi nøjes med filer i JPG-format, og selvom datamængderne stadig er store, fylder de væsentligt mindre end RAW-filerne. Derfor går det hele meget hurtigere, og samtidig kan vi bruge kunstig intelligens til at analysere billederne og finde ukrudtet, hvilket gør den samlede proces langt mere effektiv. Kunstig intelligens kommer os til nytte, og vores erfaring er, at spotsprøjtningskortene bliver noget mere præcise med den nye teknologi, fortæller planteavlsrådgiveren.
Lavere priser
Foruden at kunstig intelligens har gjort analysearbejdet mindre krævende og hurtigere, er det også blevet billigere at investere i kameraer og droner.
Hvor det typisk ville koste op mod en kvart million kroner at investere i en egnet drone og kamera, kan det nu til dags klares for omkring 35.000 kr. alt efter behovet.
Dermed er den samlede investering i kamera og drone nu nede på et niveau, hvor den enkelte landmand selv kan overveje at investere i et setup til egne marker.
ꟷ Det er op til den enkelte at vurdere, om man har mod på at flyve med drone selv. Man skal vide, hvilken højde det giver mening at flyve i. Man skal vide, hvor hurtigt man kan flyve. Og man skal vide, om det overhovedet kan lade sig gøre at få noget ud af teknologien i den specifikke mark, siger Erik Avlund.
Planteavlsrådgiveren møder i sin dagligdag både kunder, som selv har mod på at kaste sig ud i at flyve med drone, mens andre prioriterer anderledes.
ꟷ Jeg snakker med mange – gerne unge – som synes, at det er spændende selv at flyve med dronen, og som selv har lyst til at lave dronekort. Men der er mindst lige så mange, som siger: ”Når det er vejr til at flyve, så vil jeg have jer til det.” Det handler ofte om, at de ikke vil bruge kræfterne på at sætte sig ind i teknologien, og at de hellere vil bruge tiden på noget andet, siger Erik Avlund.
Fordelen ved at bruge eksterne til at flyve med dronen og lave billeder af ukrudtstrykket i markerne er ifølge planteavlsrådgiveren, at man får mulighed på at trække på erfaringen.
ꟷ Ved at have fløjet utallige marker, ved vi, hvad der skal til at for at skabe de bedst mulige billeder af ukrudtet. Det er helt afgørende for at skabe de optimale spotsprøjtningskort, at man ved, i hvilken højde der skal flyves, og hvor hurtigt man kan flyve. Ellers er det spildt arbejde, siger han.
