Forside / Viden / Har du rækkeafgrøder? Så få lavet kort over ukrudtet nu

Har du rækkeafgrøder? Så få lavet kort over ukrudtet nu

Lige nu er marker med rækkeafgrøder typisk stadig åbne – og det giver dig gode muligheder for at få lavet kort til ukrudtsbekæmpelse, fortæller rådgiver

Hvis du dyrker rækkeafgrøder som majs, kartofler, roer og spinat, har du lige nu særdeles gode muligheder for at få kortlagt ukrudtet lige nu.

Kortene kan du bruge til at rydde op i marken, inden du skal så næste år, fortæller planteavlsrådgiver og ekspert i præcisionsjordbrug i Velas Erik Avlund Kjeldsen.

– Rodukrudt som tidsler har meget gode betingelser i marker med rækkeafgrøder lige nu, fordi afgrøderne endnu ikke er store, og derfor får rodukrudtet masser af lys. De åbne marker betyder også, at du kan få lavet meget gode kort over ukrudtet, som kan bruges til at rydde op i markerne næste år, siger han.

Rækkeafgrøder har den fordel, at markerne ofte er åbne i længere tid sammenlignet med kornafgrøder. Det giver optimale betingelser for, at dronen kan spotte ukrudtet, når den flyver hen over markerne. Til gengæld nyder rodukrudtet også godt af de åbne marker.

– Men fordi rodukrudt ikke flytter sig og spredes på anden vis end ved at vokse en smule, vil du kunne rydde rigtig meget op i dine marker inden såning næste år ved at bruge kortene over rodukrudtet fra i år, siger Erik Avlund Kjeldsen.

På Kærbygaard på Østfyn opererer de allerede ud fra den tankegang. Her har de for nyligt fået fløjet marker med spinat over med drone, selvom de ikke har planer om at bruge kortene til spotsprøjtning nu.

– Vi vil gerne have data på, hvor tidslerne er. Så kan vi bruge kortene til næste år og rydde op i marken inden såning der, siger indehaver Hans Sørensen.

På bedriften har de arbejdet med spotsprøjtning i en lille håndfuld år, og derfor har de efterhånden fået opbygget en stor database med dronekort over, hvor ukrudtet er i markerne. Men selvom kortene har år på bagen, kan de sagtens stadig bruges, fortæller medarbejder Christian B. Larsen.

– Mange af de ældre kort er lavet over rodukrudt, og de kort kan vi bruge igen senere, fordi ukrudtet ikke flytter sig. Så selvom vi ikke kan sprøjte spinaten nu, så er kortet klar til næste år. Det kan være, at der skal være hvede i marken til den tid, men så ved vi fra årets kort, hvor vi skal sprøjte, siger han.

Christian B. Larsen (t.v.) og Hans Sørensen har fået fløjet deres rækkeafgrøder over med drone.

Dyr behandling

At sprøjte en hel mark mod ukrudt, når kun en mindre del er ramt af problematikken, er både dyrt og miljøbelastende, og især når det gælder om rodukrudt som tidsler kan behandlingen være dyr.

Netop derfor giver det ifølge Erik Avlund Kjeldsen god mening at få lavet kort over, hvor ukrudtet står tættest i dine rækkeafgrøder, så du næste år kan nøjes med at sprøjte på de mest angrebne områder.

– Hvis du på dronebillederne kan konstatere, at det kun er 10 procent af marken, hvor der står ukrudt, er der ingen grund til at sprøjte de resterende 90 procent. Det er dyrt, det tager tid, og det belaster miljøet. Man anslår, at rodukrudt vokser cirka én meter ud om året, så kort fra i år vil sagtens kunne bruges næste år, siger Erik Avlund Kjeldsen.

Selvom der gror omtrent en meter rodnet på hvert år, flytter rodukrudt som tidsler sig ikke, og derfor er det muligt at genbruge kort.

– Tidsler spreder også frø, men på landbrugsjord er det ikke frøene, som giver problemer. Det er rødderne, for de er meget modstandsdygtige og kan også sagtens modstå ploven, siger planteavlsrådgiveren.

Majs er en undtagelse

Mens kortlægning af rodukrudt kan bruges med stor effekt i mange rækkeafgrøder, gælder der andre regler i majsmarker, fortæller Erik Avlund-Kjeldsen. Her spreder ukrudtet sig på en måde, som gør det sværere at genbruge kort fra år til år.

– I majs ser vi især problemer med hanespore, som spreder sig med frø. Hanesporer spirer over en meget lang periode, og de smider millioner af frø, som spreder sig over hele marken. Så selvom du har sprøjtet én gang, kan nye planter dukke op få dage senere. Derfor kan kort i år ikke nødvendigvis bruges effektivt næste år. Her handler det i højere grad om bekæmpelse i vækstsæsonen, siger Erik Avlund Kjeldsen.