For planteavlere er jorden deres produktionsgrundlag. Derfor er det bydende nødvendigt at vedligeholde jorden, selvom det kan koste. For alternativet er der ikke
Mens det for en griseproducent er muligt at bygge en ny stald, når den gamle er slidt ned, findes der for planteavlere ikke noget alternativ til den jord, der er.
ꟷ Vi har kun den jord, vi har i dag. En stald kan du bygge en ny af, men du kan ikke få ny jord. Derfor er du nødt til at vedligeholde jorden ꟷ også selvom det er en langsigtet, dyr investering. For det er ikke en god løsning at udpine jorden.
Sådan siger Christian Lervad-Bach, planteavlsrådgiver i Velas med speciale i blandt andet reduceret jordbehandling.
En af udfordringerne er ifølge planteavlsrådgiveren, at mange ikke i tilstrækkelig grad får tænkt jorden ind som en lige så vigtig del af produktionsgrundlaget som f.eks. stalden.
Når han er ude at besøge landmændene i markerne, oplever han oftere end tidligere jorde, som er blottet for liv og er misbrugte.
ꟷ Jordens sundhed er grundlaget for, at du kan producere fremadrettet. Fremover bliver du endnu mere begrænset i brugen af kemi og gødning, og det stiller krav til, at jorden på egen hånd skal kunne noget mere. For at den kan det, skal den have bedre muligheder for at blive opbygget med liv, kulstof, hummus, osv., siger Christian Lervad-Bach.
En anden problematik er, at når jorden ikke har det godt, vil den sjældnere være farbar på de tidspunkter, hvor du har brug for det.
ꟷ Hvis du ikke har en sund jord, er jorden ikke farbar særligt længe og ikke på det tidspunkt, hvor du har brug for det. Det betyder meget, at du kan komme ud og lave de behandlinger, der skal til, når de er nødvendige. Frem for at du er tvunget til at lave dem, når farbarheden er til det, siger Christian Lervad-Bach.
Tunge maskiner og manglende dræn
De største problemer i markerne opstår ifølge planteavlsrådgiveren især på grund af tung trafik og mangelfuld dræning.
ꟷ Tung trafik og kørsel på jord, som ikke er tjenlig til det, giver store skader. Det tager en generation at opbygge jorden til igen at være produktiv, men det tager væsentligt kortere tid at ødelægge den, siger Christian Lervad-Bach.
Når den tunge trafik medfører problemer, skyldes det, at jo større maskinerne er, jo mere bliver jorden pakket, og samtidig stiger udgifterne til at køre.
ꟷ Jo mere sammenkørt, jorden er, jo sværere har vandet ved at trække væk. Når vandet ikke kan trække fra, avler du mindre, og så skal der mere og mere til for, at du kan avle noget. Det kræver en større traktor, og så stiger udgifterne. På lang sigt er det en dårlig strategi, siger Christian Lervad-Bach.
Større traktorer og færdsel i jord, der reelt ikke er farbar, er også en af årsagerne til, at det mange steder står skidt til med dræningen.
ꟷ Vedligeholdelsen af dræn har ikke været prioriteret, men de seneste par års våde vejr har fået mange i gang. Det har imidlertid været en dyr omgang, fordi drænene i mange marker har skullet nyetableres, og det er væsentligt dyrere end at få vedligeholdt nuværende dræn. Så her kan du spare rigtig meget på løbende vedligehold. Samtidig giver drænet jord større udbytter, så der er alle gode grunde til at fokusere på dræning, siger Christian Lervad-Bach.
I sit daglige virke møder han mange planteavlere, som forstår problematikken, men som også føler sig nødsaget til at sælge halm, når priserne er høje, eller at køre ud i markerne, selvom de ikke nødvendigvis er optimale. Og planteavlsrådgiveren kan sagtens forstå de dilemmaer.
ꟷ Det er en balancegang mellem at passe på jorden og få hverdagen og produktionen til at hænge sammen. Men hvis du ikke tilfører organisk materiale, og du tager for hårdt på jordens ressourcer, bliver det sværere at lave et godt såbed. Vil du sælge halm, skal du tilføre organisk materiale på anden vis, og hvis du er nødt til at køre ud i markerne uanset farbarhed, skal du vedligeholde dit dræn og gøre jorden så robust som mulig, siger han.
Det kan du gøre
Udover at fokusere på ikke at køre store maskiner ud i markerne, når de ikke er farbare, og få vedligeholdt drænene, er der flere andre ting, du kan gøre.
Her råder Christian Lervad-Bach blandt andet til at fokusere på efterafgrøder og sædskifte.
ꟷ Hav så meget organisk materiale som muligt i marken. Jo mere organisk materiale, du fjerner fra marken, jo mere skal du føre tilbage på anden vis. Er der jorde, som er fuldstændig udpinte, kan du overveje at lægge dem i bestøverbrak i et par år. Det i sig selv kan være nok til at opbygge kulstof i jorden, siger han og minder om, at du skal have det lange lys på, når du foretager investeringer:
ꟷ Hvis du går ind i stalden og ændrer noget, kan du meget ofte se forbedringen med det samme. Hvis du skal vedligeholde dræn eller dræne på ny, er det en stor omkostning, som du først får udbyttet af senere. Her hjælper forbedringerne ikke på dag 1, men i det lange køb kan det betale sig. Især unge, som kommer ind i landbruget, skal sørge for at få investeret de rigtige steder i markbruget, så de i mange år fremadrettet har jord, som kan producere og levere, siger Christian Lervad-Bach.
