Få en plan for, hvordan du kan sænke sodødeligheden
At sænke sodødeligheden kan både gavne bundlinjen og arbejdsglæden på bedriften. Vi kan hjælpe dig med at lave en plan med konkrete tiltag, der kan reducere sodødeligheden på netop din bedrift. Sænker du sodødeligheden, kan det være flere hundrede tusinde kroner værd, så tøv ikke med at komme i gang.
Derfor er arbejdet vigtigt
Høj sodødelighed gør ondt på arbejdsmoralen – og pengepungen. Fra 1. januar 2024 er det tilmed lovpligtigt, at du får rådgivning, hvis sodødeligheden på din bedrift ligger over en bestemt grænseværdi.
I gennemsnit koster end død so cirka 5000 kroner, så hvis du formår at reducere dødeligheden fra 16 til 10 procent og har en besætning på 1000 søer, vil du kunne spare op mod 300.000 kroner årligt.
Der er altså gode grunde til at arbejde målrettet med at sænke sodødeligheden.
Vi er her for at hjælpe dig, og sammen kan vi lægge en plan for, hvordan du skal nedbringe sodødeligheden – til glæde for medarbejderne og bundlinjen.
Hvad kan du få hjælp til?
Hvis du vil i gang med at arbejde med at få sænket sodødeligheden på din bedrift, kan du få hjælp hos Velas.
Uanset om du:
- Vil have hjælp til at få kortlagt, hvor du står i forhold til sodødelighed i besætningen
- Vil have analyseret årsagerne til dødsfald
- Vil have hjælp til bedre rutiner for hygiejne, fodring og klovpleje
- Vil have hjælp til at få brugt sygestier mest optimalt med fokus på flow
- Vil have hjælp til at få involveret og trænet medarbejderne
Kan vi hjælpe dig med at finde de mest optimale løsninger på netop din bedrift og gøre dig klogere på, hvor det bedst kan betale sig for dig at sætte ind.
Sådan kan vi hjælpe dig
Vi tilbyder et unikt koncept, hvor vi analyserer din produktion og giver konkrete handlingsplaner og opfølgning for et engangsbeløb på bare 5.000 kr.
Med konceptet får du:
- Gratis opsætning og oplæring
- To analyser af den forgangne måneds produktion
- To handlingsplaner skræddersyet din bedrift for den kommende måned
- To gange opfølgning med konkret vejledning i at sænke dødeligheden hos dig
Det eneste, det kræver af dig, er at du holder dine produktionstal up to date. Så sørger vi for analysen og opfølgningen. Og er du tilfreds, så kan vi fortsætte forløbet for bare 2.000 kr. om måneden.
Skulle du imod al forventning ikke være tilfreds, så giver vi den første måned på abonnement kvit og frit.
Er du klar til at hæve dine produktionsresultater på rekordtid? Så klik på linket herunder, og bliv kontaktet.
Hvor skal du sætte ind?
Sygestier med flow
Et godt flow i sygestierne er afgørende for at reducere sodødeligheden. Sygestier skal bruges til behandling og vurdering – ikke som permanente opholdssteder. En sygesti er ikke et hospice.
Hygiejne og fodring
Hygiejnen i foderblanderiet og kvaliteten af kornet kan have stor betydning for søernes sundhed. Sørg for, at kornet er ordentligt tørret og blæst under lagring.
Klovpleje
Regelmæssig klovbeskæring kan forebygge mange problemer. Investér i en klovbeskæringsboks, og udpeg en ansvarlig medarbejder til at holde øje med søernes klove.
Polte og selektion
Søernes sundhed starter allerede ved udvælgelsen af polte. Sørg for, at de er robuste, har gode ben og er i passende huld, før de indsættes i besætningen
Oplæring af medarbejdere
Dine medarbejdere skal vide præcis, hvordan de håndterer syge søer og andre kritiske situationer. Giv dem den nødvendige træning og opmuntring til at handle hurtigt.