# gris
Rådgivning om foder og fodring til svin
Optimer din svineproduktion med korrekt fodring og bedre foderudnyttelse
Foderet er en af de største omkostninger – og en af de vigtigste nøgler til bedre resultater.
Fodring har direkte betydning for både tilvækst, sundhed og økonomi i din svineproduktion. Derfor er det afgørende, at foderstrategi og praksis hænger sammen med din besætning og dine mål.
Vi hjælper dig med at optimere fodersammensætning, styring og opfølgning, så du får mest muligt ud af dit foder. Med udgangspunkt i dine data og din drift arbejder vi målrettet med at forbedre foderudnyttelse og stabilitet i produktionen.
Udfyld formularen, hvis du vil høre mere om rådgivning om foder og fodring.
Sådan kan vi hjælpe
Er din foderblanding, som den skal være? Er der steder, hvor du kan optimere, og hvad ville du få ud af at etablere en ekstra silo?
Den slags spørgsmål kan vi rådgive om.
Når det gælder optimering af foderet, kan vi hjælpe, så du er sikker på at have foder, der passer til dyrene ud fra de mulige råvarer og blandeanlæg, så løsningen passer til de muligheder, som din bedrift tilbyder.
Samtidig rådgiver vi også gerne om mulige perspektiver og potentialer ved eventuel tilbygning af nyt blandeanlæg eller f.eks. en ekstra silo, så du kan håndtere en ny råvare.
“Plejer” er ikke nok
Når du får foderrådgivning i Velas, vil du blive mødt af rådgivere, som er opdateret på den nyeste viden om forskning og normer. I vores øjne er der ingen grund til at gøre, som man altid har gjort, hvis der findes metoder eller midler, der kan øge effektiviteten og give en bedre produktion, og den tilgang er en fundamental del af vores rådgivning.
I forbindelse med foderhandel kan vi hjælpe, fordi vi altid følger markedet, og derfor kan sørge for, at du kan handle på det rigtige tidspunkt, ligesom vi kan rådgive i forhold til at finde den rigtige blanding.
Vi kan også sørge for, at du ikke overser noget af det, der står med småt i betingelserne fra foderstoffirmaerne.


