Forside / Rådgivning / Arbejdsgiverrådgivning / Arbejdsmiljø og trivsel
# Arbejdsgiverrådgivning

Arbejdsmiljø og trivsel i landbruget

Skab en arbejdsplads med et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der skaber trivsel for både dig og dine medarbejdere

Vil du have styr på arbejdsmiljø og trivsel på din bedrift?

Et godt arbejdsmiljø er afgørende for både trivsel, sikkerhed og en stabil drift. Hos Velas hjælper vi dig med at skabe en arbejdsplads, der overholder gældende regler og samtidig styrker trivsel og arbejdsglæde blandt dine medarbejdere.

➝ Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en uforpligtende snak om arbejdsmiljø og trivsel i landbruget.

Arbejdsmiljø i landbruget – et ansvar, der kræver overblik

Arbejdsmiljø og trivsel er centrale elementer i rollen som arbejdsgiver i landbruget. Fysiske risici, tunge løft, maskiner, støj og kemi kombineret med lange arbejdsdage og højt arbejdspres stiller store krav til både struktur og ledelse.

Samtidig er der klare regler, som skal overholdes – herunder krav til APV, instruktion, sikkerhed og dokumentation. Det gælder uanset om dine medarbejdere er danske eller udenlandske.

Hos Velas hjælper vi dig med at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø, der lever op til lovgivningen og samtidig understøtter trivsel, samarbejde og fastholdelse af medarbejdere.

Derfor er arbejdsmiljø og trivsel afgørende i landbruget

Sikkerhed for medarbejdere og bedrift

Et sikkert arbejdsmiljø kan reducerer risikoen for arbejdsulykker, nedslidning og sygefravær. Det skaber tryghed for medarbejderne – og stabilitet i driften.

Overholdelse af regler og dokumentation

Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav til både fysiske og psykiske forhold på arbejdspladsen. Med de rette processer og dokumentation står du stærkere ved kontrol fra myndighederne.

Trivsel, fastholdelse og samarbejde

Når medarbejdere trives, oplever de høj arbejdsglæde og engagement, hvilket fører til øget produktivitet, lavere sygefravær og et stærkt socialt fællesskab. Det er afgørende i en branche, hvor arbejdskraft er en knap ressource.

Sådan hjælper vi dig med arbejdsmiljø og trivsel 

APV og lovpligtige krav

Vi hjælper med udarbejdelse og opdatering af den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) og sikrer, at den lever op til gældende regler. Samtidig hjælper vi med opfølgning og handling, så APV’en bliver et aktiv – ikke bare et dokument.

Sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Vi rådgiver om både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder:

  • Sikkerhed og instruktion
  • Forebyggelse af arbejdsulykker
  • Arbejdspres, samarbejde og kommunikation

Målet er en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan arbejde sikkert og trives i hverdagen.

Derfor skal du vælge Arbejdsgiverrådgivning hos Velas

Faglighed fra rådgivere, der kender landbruget

Vi arbejder dagligt med landmænd, gartnerier og maskinstationer – og vi ved præcis, hvor udfordringerne typisk opstår.

Sikkerhed for at du overholder love og regler

Vi hjælper med alt fra ansættelseskontrakter, tidsregistrering, HR- og ledelsesrådgivning og arbejdsmiljø til rekruttering og løn – så du undgår fejl, der kan udløse bøder eller påvirke landbrugsstøtten.

Bedre trivsel, kompetente medarbejdere og færre konflikter

Gode processer, tydelige forventninger og struktureret ledelse giver gladere medarbejdere og lavere udskiftning – noget der betyder meget i en branche med mangel på arbejdskraft.

FAQ – Arbejdsmiljø og trivsel i landbruget

Er APV et krav, hvis jeg har ansatte?

Ja. Alle virksomheder med ansatte skal have en opdateret arbejdspladsvurdering (APV).

Gælder arbejdsmiljøregler også for udenlandske medarbejdere?

Ja. Reglerne gælder uanset nationalitet, og korrekt instruktion og dokumentation er særligt vigtigt.

Kan I hjælpe ved påbud eller kontrol?

Ja. Vi hjælper med dokumentation, dialog og opfølgning, hvis der opstår spørgsmål fra myndighederne.

Handler arbejdsmiljø kun om sikkerhed?

Nej. Trivsel, samarbejde og psykisk arbejdsmiljø er også vigtige elementer.

Kan arbejdsmiljø tilpasses en mindre bedrift?

Ja. Løsningerne tilpasses altid din bedrifts størrelse og behov.