×

Projekt om 'Sikker vildtpleje' skal få flere til at gennemføre vildtpleje-tiltag til gavn for biodiversiteten

11-12-2020 00:00:00

Inden for rammerne af grundbetaling og den grønne støtte (EU-tilskud til landbrugsarealer) er der mange muligheder for at udføre vildt- og biodiversitetspleje. Med den seneste regelændring for MFO-brak (Miljø Fokus Områder) bliver der endnu flere muligheder for at gennemføre tiltag, der vil kunne have en stor gavnlig effekt på insekter, fugle, og råvildt.

Alligevel angiver mange landmænd usikkerhed om regler og stor økonomisk afhængighed af tilskuddet fra grundbetaling og den grønne støtte som årsag til ikke at gennemføre de forskellige tiltag.

”For at udnytte de potentialer, der er for at gennemføre tiltag med en gavnlig effekt på biodiversiteten i agerlandet, er det nødvendigt at landmænd er klar over rammerne for grundbetaling og den grønne støtte”, fortæller jagt- og naturplejekonsulent Hanne Juncher Fris.

Derfor har Hanne Juncher Fris indgået i projektet ’Sikker vildtpleje’ i samarbejde med 15. Juni Fonden. Projektet løb fra 2016 til udgangen af 2020. Som en del af projektet har Hanne Juncher Fris udarbejdet ni artikler med dertilhørende videoer, som skal oplyse og inspirere landmænd og jægere. Formålet med projektet er at få flere til at gennemføre vildtpleje-tiltag til gavn for biodiversiteten og i sidste ende også jægerne selv.

Videoerne omhandler en lang række forskellige emner, men alle med fokus på at forbedre biodiversiteten og jagtmulighederne på ejendommen.

Se alle artikler og videoer her.

Har du spørgsmål?

Hanne Juncher Fris
Jagt- og naturplejekonsulent
Mobil: 30364741
E-mail: hjk@velas.dk