Af nysgerrighed og interesse har landmand Nis Kristian Hjort valgt at få sine arealer vurderet i forhold til Grøn Trepart. Resultatet har budt på både overraskelser og nye muligheder på ejendommen
En kombination af nysgerrighed og naturlig interesse gør udfaldet, da landmand Nis Kristian Hjort en dag på kontoret bliver eksponeret for en annonce på Facebook. Her mødes han af muligheden for at få lavet en arealvurdering af hans marker.
– Det er interessant for mig at finde ud af, hvad der er af perspektiver på mine arealer. Jeg ved godt, hvad der bliver kigget på i Grøn Trepart og i forhold til grundvandsbeskyttelse, og derfor er jeg på forhånd godt klar over, at der er flere udfordringer på mine arealer. Det har været rart at få et samlet overblik, fortæller Nis Kristian Hjort.
Netop at få synliggjort, hvilke muligheder og udfordringer der ligger på de enkelte arealer er et af de vigtigste formål med arealvurderinger. Det fortæller Anne Freund Grøftehauge, afdelingschef for bæredygtighed og arealanvendelse i Velas, som står bag rapporterne.
– Kravene i Grøn Trepart rammer meget forskelligt landet over og fra egn til egn. Ét sted kan det bedste virkemiddel til kvælstofreduktion være minivådområder, og et andet sted kan det være vådområdeprojekter. Nogle steder når vi ikke mål med kvælstofvirkemidlerne, og så ender det med regulering på dyrkningsfladerne. Men du er nødt til at få kigget på, hvilke muligheder du har på netop dine arealer, og hvilke begrænsninger der kan ligge, siger hun.
Når de i Velas vurderer arealer i forhold til Grøn Trepart bliver kigget på kvælstoffølsomme områder, lavbundsjorde, natur, skovrejsning samt drikkevandsinteresser.
– Vi forholder os også til de udpegninger af jord, som ligger i omlægningsplanerne, siger Anne Freund Grøftehauge.
Sat tanker i gang
Mange af de kunder, som Anne Freund Grøftehauge og kollegerne i Velas taler med, rejser det samme spørgsmål – nemlig om deres arealer stadig er attraktive.
– Store dele af aktiverne i landbruget er bundet i jorden, så arealer er strategisk afgørende. Ved at få lavet en arealvurdering kan du blive klogere på, om du har arealer, der passer til den strategi og de ambitioner, du har, lyder det fra afdelingschefen.
For 65-årige Nis Kristian Hjort har arealvurderingen sat tanker i gang om fremtiden på gården ved Børkop.
– Jeg har vandindvinding til fælles vandværk på mine arealer, og grundvandsissuet er et af de større på den her ejendom – også større, end jeg tænkte. Det er klart, at det betyder noget i forhold til, hvordan vi får videreført eller afhændet arealerne her, når det kommer dertil, siger Nis Kristian Hjort.
Han har altid gået med en opfattelse af, at de godt 100 ha, som hører til ejendommen, er god, dyrkningssikker landbrugsjord med fornuftige jordpriser.
– Men det er klart, at hvis fokus på grundvand og dyrkningsrestriktioner øges, så er det ikke sikkert, at den har samme værdi som landbrugsjord, og så skal der måske findes en anden måde at få værdi ud af jorden, siger han.
De første idéer er på tegnebrættet
Foruden, at Nis Kristian Hjort med arealvurderingsrapporten liggende på bordet nu har et bedre overblik over muligheder og udfordringer på hans arealer, har vurderingen også sat gang i en masse overvejelser.
– Hvis ikke mine arealer nødvendigvis har den værdi som landbrugsjord, som jeg havde tænkt, kan det være, at de er egnede til skovrejsning eller udtagning i stedet for. Det er i hvert fald overvejelser, som jeg har fået ud af det her, og som jeg ikke havde tidligere, fortæller Nis Kristian Hjort.
Faktisk er det ikke kun blevet ved overvejelserne. De første projekter er sat i gang som følge af arealvurderingen.
– Vi fandt et par hotspots, som kunne bruges til vådområder og minivådområder, og så har jeg haft besøg af en udtagningskonsulent efterfølgende for at kigge mere på det. Nu har vi tegnet et vådområde og et minivådområde ind, og så vil vi arbejde videre med det, fortæller Nis Kristian Hjort.
Vil bruge den til beslutninger
Fordi en arealvurdering giver et godt grundlag for at træffe beslutninger, er Nis Kristian Hjort overbevist om, at han vil komme til at bruge rapporten strategisk.
– Hvis man står et sted, hvor man skal træffe vigtige beslutninger om sin ejendom som udvidelser, køb af arealer eller lignende, tænker jeg, at det vil være et godt redskab til at sikre, at man har eller får investeret i arealer, som kan bruges til det, man faktisk tænker at bruge dem til, siger han og fortsætter:
– Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at vi her på ejendommen kommer til at vende tilbage til arealvurderingen, når vi skal til at træffe mere strategiske beslutninger om fremtiden.
At man skal tænke arealvurderingen ind i sine strategiske overvejelser, er helt oplagt, fastslår Anne Freund Grøftehauge. Arealvurderingen kan nemlig afdække, hvilke fremtidige muligheder og begrænsninger du har.
– Vi har lavet arealvurderinger for kunder, som får meget svært ved at fortsætte med den strategi, de har i dag, fordi deres arealer ikke er egnede til det, de gerne vil. En arealvurdering kan altså være med til at vise, hvilke veje du kan gå, og hvilke veje du nok ikke skal satse på, siger hun.
