Mange landmænd opdager først alt for sent, at kommunen har udpeget områder tæt på deres jord til skovrejsning, natur eller rekreative formål. Derfor bør landmænd i højere grad interessere sig for kommuneplaner, mener Velas
Så kan du gå glip af vigtig viden.
Selvom det nok er de færreste, der kan sige, at de grundlæggende interesserer sig for planarbejde og høringer, kan kommuneplaner i praksis få stor betydning for landmændenes jord og muligheder for at udvikle bedriften.
Det fortæller Annette Pihl Pedersen, miljørådgiver i Velas, som opfordrer landmænd til at interessere sig for, hvad der foregår i kommunerne.
– Mange landmænd er grundlæggende ikke interesseret i kommuneplaner, men det er en skam, fordi de faktisk kan påvirke de muligheder, de har, på deres egen jord. Udfordringen er, at man selv skal holde øje med, hvornår noget kommer i høring – og mange opdager for sent, at der faktisk er blevet besluttet noget omkring deres egen jord, siger hun.
Kommuneplaner kan ændre vilkårene for din bedrift
Kommunerne opdaterer hvert fjerde år deres kommuneplaner, og i 2025 har der også været planlægning med de kort, der skulle på plads i forhold til de lokale aftaler om Grøn Trepart.
Det betyder, at kommuneplanerne kan indeholde udpegninger og bestemmelser, der enten åbner muligheder eller lægger begrænsninger ned over arealerne.
– Det handler om at spørge sig selv: Er det en hæmsko, eller giver det mig muligheder? Kommuneplanen kan for eksempel udpege områder til fremtidig natur eller skovrejsning. For nogle kan det være en mulighed. For andre kan det være en begrænsning, siger Annette Pihl Pedersen.
Hun nævner blandt andet, at ændringer i kommuneplaner kan påvirke landmandens muligheder for at udvide produktionen.
– Hvis der bliver lagt noget tæt på dig, som begrænser dine muligheder, kan det få betydning for, om du kan udvide, som du gerne vil. For eksempel kan boliger eller rekreative områder ikke ligge inden for bestemte lugtgenegrænser. Det er sådan noget, der kan få stor betydning for et landbrug, siger hun.
Bordet fanger
Ifølge miljørådgiveren er det især vigtigt at reagere i høringsfasen, hvor kommunens udkast ligger fremme.
Her har man typisk otte uger til at indsende et høringssvar, og selvom den enkelte lodsejer ikke altid har stor indflydelse, kan gode argumenter flytte noget.
– Man skal være aktiv i høringsfasen. Når kommunen har udkast til kommuneplan klar, så kom med høringssvar i de otte uger, hvor man kan det. Det er ikke altid, du kan få ændret noget, men har du gode argumenter, har vi set eksempler på, at det kan lykkes at flytte noget i den ene eller anden retning, siger Annette Pihl Pedersen.
Hun understreger, at det kan blive langt sværere, hvis man først reagerer, når planen er vedtaget.
– Når først de har godkendt, så fanger bordet, siger hun.
