Sæt en eftermiddag af til Markdag, og bliv klogere på alt fra sund jord over biokul til drikkevand, og hør samtidig om, hvordan du kan omsætte ny viden fra forskning til handlinger i marken
Ny viden kan hjælpe din indsats i marken, men kun hvis du reelt kan omsætte den viden i marken, får du gavn.
Derfor er omdrejningspunktet for Markdag 2026 ved AU Viborg da også, hvordan du kan nå fra viden til handling.
Til Markdag 2026 på Foulumgård får du således mulighed for at komme helt tæt på aktuelle forsøg og faglige temaer, der allerede nu fylder i landbruget. Du kan blandt andet blive klogere på jordsundhed, biokul, flerårige afgrøder, drikkevandsbeskyttelse, lavbundsprojekter, vådområder, pesticidovervågning og betydningen af korrekt dæktryk i marken.
Arrangementet består både af korte, faglige oplæg, ligesom deltagerne også vil bevæge sig ud i marken og rundt til forskellige stationer. Her står forskere og fagfolk klar til at fortælle om resultater, erfaringer og perspektiver – og ikke mindst til at diskutere, hvordan den nye viden kan bruges på bedriften.
Markdagen er derfor relevant for alle, der gerne vil holde sig opdateret på den nyeste forskning og samtidig få konkrete idéer med hjem til den daglige drift.
Arrangementet er et samarbejde mellem AU Viborg, Viborg Kommune, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug samt Institut for Agroøkologi.
Tid: tirsdag den 23. juni 2026 kl. 12.00-15.30
Sted: Foulumgård, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding, som du finder her: Markdag – Fra viden til handling – Eventværk
Herunder finder du det fulde program:
PROGRAM
Kl. 12.00 – Pølsevognen åbner
Kl. 12.30 – Programstart i maskinhallen på
Foulumgård:
- Jordsundhed, direktivet for jordmonitorering
og masseeksperimentet v. professor Mogens
Greve - Dansk netværk for jordsundhed v. Thomas
Bohsen - Grundvand og lokale perspektiver v. Viborg
Kommune
Kl. 13.30 – Markvandring og faglige stationer:
Deltagerne går rundt mellem stationerne i
mindre grupper.
- Biokul: Forskning, effekter og perspektiver –
Lars Elsgaard - Vådområder og lavbundsprojekter – Lorenzo
Pugliese og Poul Erik Lærke - Flerårige afgrøder – se forsøgene i marken –
Alexa Nicole Peterson - VAP, pesticidovervågning og prøvetagning –
Kirsten Kørup og Helle Baadsgaard Sørensen - Dæktryk og jord – Mathieu Lamandé
- Jordens frugtbarhed – Christian Dold
Kl. 15.10 – Kaffe og kage
Kl. 15.10-15.30 – Nye samarbejder for grøn
omstilling og tak for i dag
v. Martin Hvarregaard Thorsøe.


