Erik Tind Kristensen har både kastet sig over skovrejsning, minivådområder og biodiversitetsskov. Han vil gerne give noget tilbage til naturen, og når han samtidig har kunnet gøre det med fornuftig økonomi, har det givet rigtig god mening
Når du står i gårdspladsen på gården Vestervang ved Kjellerup, som bebos af Erik Tind Kristensen og hustru, er der ikke andet end få minutters gang af en græssti, som Erik selv sørger for at slå, før du står i et af de naturprojekter, som landmanden i de senere år har været med i.
Her er en udtjent grusgrav blevet omdannet til et minivådområde, og det er landmanden selv, som har været hovedmanden bag minivådområdet.
– Egentlig ville jeg gerne have lavet et meget større vådområdeprojekt i området, men det fik jeg nej til. Derfor blev det til et minivådområde for 50 ha, hvoraf halvdelen ligger på min egen jord, fortæller han.
Området blev med hjælp fra rådgivere fra Velas lavet for omtrent tre år siden, og i dag har både lokale og dyrelivet taget området til sig.
– Her er ænder, et svanepar, dyrevildt og insekter. Der er mange lokale, der går ture her, og spejderne bruger søerne i minivådområdet til vandaktiviteter, fortæller Erik Tind Kristensen, som desuden selv er spejderleder.
Natur – måske endda som førsteprioritet
For den tidligere kvægproducent er det især udsigten til at kunne bidrage til mere natur, som lokker.
– Jeg har altid som jæger sat pris på vand i terrænet, og jeg læste om muligheden for minivådområder i landbrugsmedier og tænkte, at det var spændende. Hernede, hvor det hele alligevel ligger i brak, var det oplagt at etablere sådan et område, siger Erik Tind Kristensen.
Han er fortaler for, at landmænd forsøger at tænke natur ind, hvor det er muligt. Selv har han derfor foruden minivådområdet kastet sig over et skovrejsningsprojekt, et vådengområde og en biodiversitetsskov.
– Jeg synes, det er min pligt som landmand at tænke på naturen. Vi skal vise omverdenen, at vi er med på at lave projekter, der gavner naturen og giver naturen den plads, der skal til, siger Erik Tind Kristensen.
Han er helt med på, at det økonomisk skal kunne give mening for landmænd at etablere mere natur, men understreger også, at forretning i hans øjne ikke kan være det eneste fokuspunkt.
– Jeg tror også, at det er gået op for mange, at vi ikke bare kan tænke forretning. Vi er nødt til at tage naturen med ind – måske endda som førsteprioritet. Der skal selvfølgelig være forretning i det, ellers giver det ikke mening at drive landbrug, men vi er nødt til at have naturen og befolkningen med os, mener han.
For Anne Freund Grøftehauge, afdelingschef for bæredygtighed og arealanvendelse, har Erik Tind Kristensen en vigtig pointe i, at landmænd er nødt til at forholde sig til natur og brugen af arealer.
– Hvis ikke du som landmand tænker natur ind i dine arealer, mister du din license to produce. Derfor gælder det om at finde vejen ind i de forskellige omlægningsordninger, som giver strategisk mening for netop dig. Ordningerne kan sikre, at du med økonomisk tilskud får mere natur og stadig har en værdifuld ejendom fremadrettet, siger rådgiveren.
Tilskud giver plus
Da Erik Tind Kristensen første gang læste om minivådområder i landbrugsmedierne, var det bland andet muligheden for at få økonomisk dækning af etableringen, som lokkede landmanden.
– For mig har økonomien omkring etableringen af minivådområdet fint kunnet hænge sammen. Jeg har fået en fornuftig timeløn for de timer, jeg har lagt i det, siger han.
Landmanden valgte en løsning, hvor han selv for stod dele af projektet, mens rådgivere fra Velas stod for at tegne, projektere og beskrive projektet, ligesom de også stod for at indsende al dokumentation til relevante myndigheder.
Erik Tind Kristensen stod blandt andet selv for at køre jord værd fra området, og derfor kunne han nøjes med at hyre en entreprenør ind til selve gravearbejdet.
– Jeg vil anslå, at entreprenøren nok har fået omkring 40 procent af projektmidlerne, men 10 procent er gået til rådgiverhjælp og lignende. Det har giver økonomisk god mening, siger han.
Netop når det økonomisk kan dækkes fuldt ud – og endda ofte mere til – af tilskud, bør landmænd ifølge Anne Freund Grøftehauge overveje at etablere projekter som f.eks. minivådområder.
– Ved minivådområder er det så lidt jord, man tager ud af drift, at det ikke på den lange bane har ret stor økonomisk indvirkning. Til gengæld kan du få dækket udgifterne til etableringen og samtidig bidrage med effektive kvælstofreduktioner, siger hun.
Lokale lufter de firbenede
Den allerstørste motivationsfaktor for Erik Tind Kristensen bag vådområdet og de øvrige naturprojekter, som han har arbejdet med på sine arealer, er imidlertid hverken bundlinje eller økonomi.
– For mig har det stor betydning, at jeg kan bidrage til at skabe mere natur. Ved minivådområdet er der mange lokale, der går tur med deres hund, og spejderne bruger søerne til vandaktiviteter. Det bidrager med stor herlighedsværdi, siger han.
Det seneste naturprojekt er etableringen af en biodiversitetsskov. Erik Tind Kristensen kendte ikke til muligheden for, før hans rådgiver fortalte, at det faktisk er muligt at få tilskud til det.
– Han sendte noget materiale på det, og så sagde jeg bare: ”Selvfølgelig!”, fortæller han.
Han har selv været med til at afmærke de træer, som udvælges til at skulle stå og får, som tiden vil det, og det har en særlig betydning for landmanden.
– Jeg har gået i de skove, siden jeg var dreng. Jeg føler, at jeg lægger en beskyttende hånd over skoven ved at give den status af biodiversitetsskov, siger han.
