×

Nye tal: Danske smågriseproducenter lander millionrekord i 2019

31-01-2020 00:00:00

For dele af dansk landbrug blev 2019 et flot år, der bød på stigende overskud, og særligt for smågriseproducenterne endte det med en rekordhøj indtjening på 4,3 mio. kr. Det viser helt nye tal fra over 400 regnskaber, som rådgivningsvirksomhederne Sagro, LandboSyd, LandboNord og Velas har analyseret. 
 

For en del af de danske landmænd blev 2019 et år, hvor der blev tyndet ud i bankgælden, nødvendige investeringer og renoveringer blev ført ud i livet, og bundlinjen fik mange steder et løft opad i forhold til foregående år. 

Det afslører en spritny analyse af mere end 400 landbrugsregnskaber foretaget af Sagro, LandboSyd, LandboNord og Velas. De fire spillere er landets største rådgivningsvirksomheder inden for landbruget, og den enorme datamængde er en nødvendighed for at skabe valide konklusioner på landbrugets tendenser.

Smågrisene tog guldet

Smågriseproducenterne, der sælger grise til slagtesvineproduktion eller eksport, vil huske året som et økonomisk eventyr uden lige, hvor indtjeningen slog alle hidtidige rekorder. 

For den gennemsnitlige smågriseproducent med salg af smågrise ved 30 kg endte året nemlig med et resultat på 4,3 mio. kr. efter finansiering. Det står i skarp kontrast til sidste år, der bød på et nedslående underskud på 275.000 kr.

Tilsvarende leverede smågriseproducenterne med salg af smågrise ved 7 kg et resultat på 3,2 mio. kr. efter finansiering i 2019, mens det året forinden blev til et beskedent resultat lidt over nul. 

”Vi kan roligt sige, det er gået fantastisk for smågriseproducenterne, som har formået at spinde guld gennem året. Det høje resultat er båret af den afrikanske svinepest, som særligt har ramt Kina hårdt og dermed løftet de globale svinepriser. Men selvom det økonomisk set går godt, er det ikke tiden til at hvile på laurbærrene. De tårnhøje priser varer ingenlunde evigt, og derfor er det nødvendigt, at producenterne får rustet sig til fremtiden - enten ved at afdrage på den dyre bankgæld eller gennem nødvendige investeringer i nulpunktet”, siger Lasse Frost, afdelingsleder for Business-afdelingen i Velas. 

Han påpeger, at smågriseproducenterne netop har været gode til at afdrage på bankgælden, og at det vil styrke sektoren på sigt.  

For producenterne af 7 kg smågrise er der afdraget godt 3 mio. kr. i snit, mens investeringerne har været på et minimum. Hos producenterne af 30 kg smågrise har fordelingen været mere jævn, og her blev der afdraget knap 1,5 mio. kr., mens der blev investeret godt 1,4 mio. kr.

Slagtesvin går fra underskud til millionoverskud

Hos slagtesvineproducenterne har den høje svinenotering også løftet bundlinjen gevaldigt i forhold til sidste år. I snit har de haft et dækningsbidrag på 248 kr. pr. gris mod bare 61 kr. året forinden. 

Det udmønter sig i sidste ende i et gennemsnitligt resultat på 2,4 mio. kr. i 2019 mod et underskud på 306.000 kr. året forinden. 

”Vi ser med al tydelighed, at det er prisen på grisen, der har trukket slagtesvineproducenterne i plus i år. Vi kan også notere os, at Danish Crown for første gang i en årrække har kunnet konkurrere med de globale spillere, og det er meget positivt”, siger Jacob Hvalkof, afdelingsleder i Sagro Økonomi og Strategi.

Han håber, at flere dermed vil fastholde slagtesvineproduktion i Danmark til gavn for både landmænd og danske forbrugere. Han mener også, at slagtesvineproducenterne tydeligvis har brugt noget af likviditeten på at reparere på staldanlæg, de ellers har måttet spare på de sidste år.

”Samtidig har de prioriteret at få afdraget gæld, hvilket stiller dem bedre i et vanskeligt marked, hvor blandt andet bankerne har skærpet deres krav”, siger han. 

Strukturudviklingen tøver i kvægbruget

Hos de konventionelle mælkeproducenter har året budt på et resultat på en mio. kr., hvilket er en stigning på 150.000 kr. i forhold til året før. Dækningsbidraget pr ko er derimod faldet en anelse til 13.600 kroner, eftersom omkostningerne er steget. Samtidig er prisen pr. kg mælk også faldet en anelse fra 2,65 kr. til 2,61 kr. 

2018 blev som bekendt et år præget af tørke, og det kommer som forventet til at berøre dansk landbrug flere år ud i fremtiden. Analysen viser nemlig, at de har investeret betydeligt i at genopbygge deres lagre af grovfoder. 

I snit er værdien af foder på lager steget betragteligt pr. bedrift, og opbygningen af lagrene har også haft en betydning for den generelle udvikling i landbruget. 

”Vi kan se, at bedrifterne i gennemsnit kun er steget med tre køer og tre hektar jord i forhold til året før. Det tyder på, at landbrugene ikke udvider i det tempo, vi ellers har set de foregående år – blandt andet fordi de ikke har haft fodergrundlaget til det”, siger Louise Rødkær Hermansen, strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord.

Analyseresultaterne viser også et lille fald i investeringsniveauet, og i snit investerede hver mælkeproducent godt 200.000 kr. mindre i 2019 end året før. 

Kendetegnende for de økologiske mælkeproducenter er, at de har forbedret deres årsresultat – primært på grund af indtjeningen i marken.

Planteavlerne løfter resultatet markant

Planteavlerne er gået fra en tørkehøst året før til en høst over gennemsnittet i 2019, og det har sat sig i regnskabsresultaterne. 

”Selv om salgspriserne er faldet, kommer planteavlerne ud med et markant løft i de økonomiske resultater sammenlignet med tidligere år. Der er dog stor variation fra landsdel til landsdel, og især har regn under høsten i dele af Danmark influeret på udbytterne”, siger chefrådgiver Carsten Friis, LandboSyd. 

Planteavlerne kom ud af 2019 med et resultat efter finansiering på 4.300 kr. pr. hektar, og det er et plus på 1.000 kr. pr. i forhold til året før. Den gennemsnitlige planteavler landede et resultat efter finansiering på 496.000 kr., hvilket er en stigning på 50 pct. sammenlignet med 2018.

Kapacitetsomkostningerne i planteavlen er steget med næsten 20 pct., og det kan hænge sammen med, at arbejdet i marken er blevet mere besværligt med de stigende mængder nedbør. I flere tilfælde måtte planteavlerne have hjælp udefra for at få markarbejdet - herunder høsten – og det påvirker omkostningerne. Således er udgifter til maskinstation og løn steget, forklarer Carsten Friis.

Planteavlerne har kunnet opretholde et pænt stort dækningsbidrag i korn og har oplevet pæn økonomisk fremgang i dyrkning af kartofler, raps og grovfoder. 

Generelt er indtjeningen i planteavlen dog lavere end i sektorer med husdyrproduktion

Dyk nærmere ned i tallene

De mange yderligere regnskabstal præsenteres hos velas på følgende dage og lokationer: 
 
Tirsdag den 4. februar kl. 12:30: Velas, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup
 
Tirsdag den 4. februar kl. 12:30: Velas, Museumsvej 1, 8305 Samsø (Videolink)
 
Tirsdag den 4. februar kl. 18:30: Velas, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg
 
Onsdag den 5. februar kl. 12:30: Velas, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg 
 
Onsdag den 5. februar kl. 12:30: Velas, Statene 8, 5970 Ærøskøbing (Videolink)
 
Onsdag den 5. februar kl. 18:30: Velas, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens