Revisorassistent til vores nye kontor i Ringsted– bliv en del af en spændende virksomhed med gode karrieremuligheder
Ønsker du at blive en del af en virksomhed, hvor der er fokus på godt humør, trivsel, uformel omgangstone, karrieremuligheder og stor frihed under ansvar? Så læs endelig videre…
I Velas I/S har vi i øjeblikket ganske travlt, da vi oplever en stor tilstrømning af nye kunder, samtidig med, at vi også lykkes med at holde fast i vores eksisterende kunder – derfor søger vi et antal nye kollegaer som har lyst til at være en del af vores virksomhed.
Du bliver en del af et stærkt team med 26 kollegaer, hvor du med dine kompetencer får mulighed for at bidrage til en bred vifte af opgaver inden for økonomi, regnskab og bogholderi. Vi prioriterer samarbejde, personlig udvikling og at støtte hinanden i hverdagens opgaver ganske højt.
I Velas I/S er vi netop nu i gang med at hjælpe vores kunder med at blive digitale ved at automatisere så meget af papirnusseriet som muligt. Udover at være på forkant med den nye bogføringslov, så kan digitalisering ensarte processer i forbindelse med bogføringen, hvilket kan betyde, at risikoen for fejl reduceres og effektiviteten højnes. Dine arme skal derfor gerne ryge i vejret af begejstring når du hører begreber som digitalisering og automatisering.
I afdelingen Nem Regnskab løser vi en lang række opgaver for vores landbrugskunder. De primære arbejdsopgaver vil være bogføring, kontering, momsopgørelser, skatteregnskaber, årsrapporter, budgetter mm. Vores fornemste opgave er at levere en høj kvalitet og sublim service med udgangspunkt i den enkelte kundes forhold.
Vi er i gang med at implementere AI-teknologi i bogføringsopgaven og forventer på kort sigt at nedbringe de manuelle processer i forbindelse med bogføringen til et minimum.
Vi søger dig der:
- er holdspiller med godt humør
- trives med mange nye udfordringer
- er struktureret, kundeorienteret og serviceminded
- har erfaring som revisorassistent eller som ønsker at opnå det
- har flair for og brænder for kundekontakt
- har skattemæssig/regnskabsmæssig indsigt/forståelse
- har et digitalt mindset
Vi tilbyder dig:
- arbejdsfællesskab med særdeles dygtige, engagerede og motiverede kolleger
- opgaver der matcher dine kompetencer og din erfaring
- fleksible arbejdsvilkår med tid til familie og fritidsinteresser
- en individuel karriereplan med afsæt i nuværende kompetencer
- en uhøjtidelig omgangstone og et godt og stærkt sammenhold
Vi har lokationer i Jylland og på Fyn, men søger til denne stilling til vores nye kontor i Ringsted. Vores arbejdsvilkår er præget af fleksibilitet og frihed under ansvar i et uhøjtideligt miljø, hvor specialisering er en del af hverdagen.
Vi lytter gerne til, hvilke ønsker du har til dit job hos os og vi vil se til, at dine ønsker og vores behov går op i en højere enhed. Vi vægter løbende udvikling, hvor vi dygtiggør hinanden på både personligt og fagligt plan, højt.
Ansøgning:
Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil, grundet GDPR, ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. Bemærk at vi blot har brug for dit CV, når du søger stillingen, men du er også velkommen til at vedhæfte andre dokumenter – f.eks. anbefalinger, udtalelser, eksamensbeviser eller opgave- og projektbeskrivelser.
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef i Vissenbjerg Jacob Ingemann på tlf.: 23441571
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.
Se mere om vores rekrutteringsproces her
Om os:
Velas er en dansk rådgivningsvirksomhed med afdelinger flere steder i Jylland, centralt på Fyn, omliggende øer samt Sjælland. Vi beskæftiger ca. 430 medarbejdere med en bred faglighed og rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.
Du kan læse mere om os på www.velas.dk.
