Brænder du for planteavl og for at skabe resultater sammen med danske landmænd? Så er du måske vores nye planteavlsrådgiver!
Vi søger engagerede og plantefagligt stærke rådgivere til vores planteavlsafdelinger både i Jylland og på Fyn. Vi tilbyder et fagligt miljø med specialiserede kolleger, spændende kunder og et stærkt fællesskab.
Dine primære opgaver:
- Rådgivning af landmænd om produktion af salgsafgrøder med fokus på bundlinjen
- Rådgivning i marken, udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt eventuelt EU-ansøgninger
- Opfølgning på markforsøg og formidling af ny viden
- Aktiv deltagelse i markvandringer og faglige arrangementer
- Bidrage til udvikling af nye rådgivningsydelser der imødekommer landmandens behov
- Samarbejde med kolleger på tværs af fagområder, bl.a. klima- bæredygtighed, økonomi, miljø og husdyr.
Du er kendetegnet ved:
- At have en relevant uddannelse, fx agronom, agrobiolog, jordbrugsteknolog eller lignende
- At have erfaring med eller interesse for planteavlsrådgivning
- At trives i tæt kundekontakt, hvor du formår at opbygge og vedligeholde langvarige relationer
- At være en holdspiller, som bidrager konstruktivt til udvikling af rådgivningsprodukter og løsning afdelingens opgaver
- At værdsætte samarbejde med kolleger om løsning af kundeopgaver
- At være struktureret og have høj faglig stolthed
- At have flair for IT og gerne erfaring med programmer som Næsgaard, Mark Online og FarmTracking.
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
- En spændende og varieret kundeportefølje
- Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
- En fleksibel arbejdsdag med stor selvstændighed og frihed under ansvar
- Et godt arbejdsmiljø med plads til humor og kollegial sparring
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
Ansøgning:
Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil, grundet GDPR, ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat behandlingstiden kan trække lidt ud på grund af sommerferien.
Bemærk at vi blot har brug for dit CV, når du søger stillingen, men du er også velkommen til at vedhæfte andre dokumenter – f.eks. anbefalinger, udtalelser, eksamensbeviser eller opgave- og projektbeskrivelser.
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Direktør: Lars-Ejler Hansen på tlf.: 23620185.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.
Om os:
Velas er en dansk rådgivningsvirksomhed med afdelinger flere steder i Jylland samt centralt på Fyn og omliggende øer. Vi beskæftiger ca. 430 medarbejdere med en bred faglighed og rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.
Du kan læse mere om os på www.velas.dk.