Forside / Jobopslag / Løn- og HR-rådgiver

Løn- og HR-rådgiver

Løn- og HR-rådgiver til kundeopgaver

Har du styr på regler omkring løn og ansættelse? Brænder du for lønadministration, arbejdsgiverrådgivning om løn og personalejuridiske forhold, og søger du et job med masser af kundekontakt? Så er du måske vores nye løn- og HR-rådgiver i Løn- og HR-teamet hos Velas. Arbejdsstedet er fleksibelt og kan tilpasses i forhold til din bopæl og vores kontorer i Søften og Vissenbjerg.

Jobprofil

Du får din egen kundeportefølje, hvor du hver måned sørger for, at kundens ansatte får udbetalt den rigtige løn til tiden. Herudover hjælper du kunderne med bl.a. administration af feriepenge, refusionsansøgninger, skatteforhold for udenlandske medarbejdere, orlovsydelser, overenskomster, anmeldelse af arbejdsskader og rådgivning om overenskomstmæssige og ansættelsesretlige forhold.

Som lønrådgiver hos os, træder du derfor ind i både en vejledende rådgiverfunktion, en controller funktion og en administrativ funktion ift. at sikre korrekt løn til tiden.

Du indgår i et team af kolleger, hvor vi lægger stor vægt på faglig sparring. Vores tætte samarbejde gør, at kunderne altid får service og rådgivning af høj kvalitet. Vi sætter en ære i at være der for vores kunder, og vi gør, hvad vi kan for at gøre det lettere for dem at drive deres virksomhed.

Personprofil

Du er en holdspiller med et godt humør, og du kan håndtere flere bolde ad gangen uden at miste overblikket. Du kan arbejde struktureret, prioritere og er vant til en professionel håndtering af deadlines. Du kan lide at arbejde med kunder og har et naturligt servicegen. Du deltager gerne i udvikling af nye arbejdsmetoder og opgaver i samarbejde med kollegaer og ledelse.

Det er et krav, at du har en solid erfaring med lønadministration og sagsbehandling på lønområdet, samt et grundlæggende kendskab til det personalejuridiske område. Du kan lide de udfordringer, der følger med administration af love og regler på dette område. Vi ønsker løbende at udvikle vores løn- og HR-rådgivning med fokus på vores kunders behov, så forandringsparathed og nytænkning i opgaverne er ligeledes et must.

Vi tilbyder

Attraktive goder i form af fleksible arbejdsvilkår, frihed under ansvar, relevant kompetenceudvikling, løn efter kvalifikationer, et stærkt kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone, kantineordning, diverse sundhedsforsikringer, massageordning samt en moderne indrettet arbejdsplads mv.

Ansøgning
Søg stillingen og vedhæft CV, evt. ansøgning samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lone Schmidt, tlf. 25185702.

Om Velas

Velas er en dansk rådgivningsvirksomhed med afdelinger flere steder i Jylland samt centralt på Fyn og omliggende øer. Vi beskæftiger ca. 430 medarbejdere med en bred faglighed og rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.

Du kan læse mere om os på www.velas.dk

Praktisk information
Fagområde:

HR & Løn

Sted:

Jylland/Fyn

Ansøgningsfrist:

Løbende

Kontaktperson
Lone Schmidt
Afdelingschef, Løn, HR og ledelse
2518 5702