Forside / Jobopslag / Konstruktør til Byggeafdeling

Konstruktør til Byggeafdeling

Er du vild med projektledelse, byggestyring og tilsyn, har vi jobbet til dig

I Velas BYG søger vi en ny kollega, der vil arbejde et sted, hvor det går stærkt og hvor opgaverne er meget forskellige.

Vi har rigtig mange byggeprojekter i det åbne land, og vi arbejder primært med projekter indenfor landbruget. Det spænder bredt fra nybyggeri, renoveringer, ændringer af anvendelser og til lovliggørelser af både boliger, stalde og andre bygninger i landzone.

Med stor fokus på samarbejde i vores afdeling Miljø og BYG og tværfaglighed generelt i hele Velas, har vi en spændende arbejdsplads med kunderne i fokus.

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • At indgå i vores byggeafdeling, som består af 9 erfarne medarbejdere, 3 byggerådgivere med speciale i kvægstalde, 4 konstruktører, en arkitekt MAA og en skitserende ingeniør
  • Byggestyring og tilsyn i tæt samarbejde med bygherren og fagspecialister
  • Udarbejde beskrivelser og tegninger til udbud
  • Ansøgning om og færdigmelde byggeri

Om Dig: 

Vi forestiller os, at du er uddannet konstruktør eller lignende gerne med en håndværksmæssig baggrund. Du skal kunne tegne i AutoCad og/eller Revit. Det vil være en fordel, at du har 3-5 års erfaring med byggestyring og byggepladsbesøg samt indgående kendskab til byggeriets aftalegrundlag AB-systemet.

 Du vil opleve stor frihed i planlægningen af dit arbejde og vi vil sætte pris på, at du er god til at arbejde selvstændigt, ligesom du skal indgå i rådgivningsteams omkring vores kunder. Der vil hele tiden være flere opgaver, der skal håndteres sideløbende, hvorfor der er vigtigt, at du kan bevare overblikket og strukturen, når det går stærkt.

Vi er et stærkt team, der passer på hinanden og har fokus på samarbejde, sparring og det at være gode kolleger. Du kommer med dine kompetencer til at forstærke og supplere vores bredde som nøglepersoner for vores kunder.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling, med variation i de opgaver, der skal løses, og dagene er aldrig ens. Vi er en afdeling i konstant udvikling. Med et helt naturligt og tæt samarbejde med miljøafdelingen, har vi en fantastisk mulighed for at være med fra starten, og helt til kundernes byggeri er færdigt.

Arbejdsmiljøet er professionelt og præget af engagerede og erfarne kolleger.

Stillingen vil være med det primære arbejdssted i Søften, men da vores byggepladser kan være spredt fra Sydfyn til Aalborg, skal du være indstillet på at køre en del.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Miljø og BYG: Anna Grethe Aggerholm, tlf. 25195516.

Ansøgning:

Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag ved at klikke på “Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil, grundet GDPR, ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.

Om os:

Velas er en dansk rådgivningsvirksomhed med afdelinger flere steder i Jylland samt centralt på Fyn og omliggende øer. Vi beskæftiger ca. 430 medarbejdere med en bred faglighed og rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.

Du kan læse mere om os på www.velas.dk.

Se en video om hvordan det er at være ansat i Velas

 

 

Praktisk information
Fagområde:

Byg

Sted:

Søften

Ansøgningsfrist:

Løbende

Kontaktperson
Anna Grethe Pinholt Aggerholm
Afdelingschef, Miljø & BYG
2519 5516