Forside / Jobopslag / Digitaliseringsmedarbejder

Digitaliseringsmedarbejder

Vil du være vores nye medarbejder inden for digitalisering?

Til at bringe os videre i vores vækst og kundepleje søger vi en medarbejder, der kan rådgive vores kunder i brugen af digitale systemer.

Vi søger

Til en nyoprettet stilling søger vi en struktureret medarbejder, der vil tage ejerskab og proaktivt understøtte den digitale regnskabsproduktion i vores afdeling Nem Regnskab. Du skal have lyst til at oparbejde et bredt systemkendskab, så du med tiden får overblik og kendskab til de mange digitale muligheder. Du skal desuden have lyst til at rådgive kunder og kolleger, hvor din viden om systemerne, måderne at arbejde på samt kundens behov kommer i spil.

Om dig

Den vigtigste forudsætning for at kunne udfylde rollen er evnen og lysten til selvstændigt at rådgive vores kunder og drive opgaverne fra start til slut. Derudover forestiller vi os at, du har:

 

  • erfaring i bogføringsprincipper og gerne også bogføringserfaring
  • muligt kendskab til e-conomic
  • udadvendt, imødekommende og glad for at tale med kunder
  • en systematisk og målrettet tilgang til dine opgaver
  • lyst til at skabe ændringer og strømline processer i god dialog med dine kolleger
  • gå på mod, selvkørende og et højt drive

 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal kunne arbejde selvstændigt og gerne have praktisk erfaring med overgangen fra manuelle til digitale processer. Da opgaveporteføljen i stillingen er dynamisk, vil det være nødvendigt, at du er omstillingsparat og nysgerrig af natur.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en interessant og selvstændig stilling med spændende opgaver i en velfungerende virksomhed. Vores arbejdsmiljø er professionelt og præget af engagerede kolleger, der er drevet af at gøre en forskel for vores kunder. Du vil indgå i et team med kompetente kolleger, der sætter en ære i at gøre hverdagen nemmere for kunder og kollegaer. I dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med en af dine kollegaer som vil være projektleder på flere større projekter. Vi tilbyder stor fleksibilitet og attraktive ansættelsesvilkår samt gode udviklingsmuligheder i jobbet.

 

Arbejdsstedet er på et af vores fire kontorer: Vissenbjerg, Horsens, Søften eller Viborg. Du vil skulle arbejde med kollegaer på tværs af alle vores lokationer og der kan være kørsel forbundet med kundebesøg eller opgaveløsning sammen med kollegaer. Dertil foregår en del af din dagligdag online og der er derfor også stor fleksibilitet i jobbet.

 

Ansøgning
Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil, grundet GDPR, ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Vil du vide mere om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Heidi Andersen Donati på tlf. 2519 6753.

 

Om Velas

Velas er en dansk rådgivningsvirksomhed med afdelinger flere steder i Jylland samt centralt på Fyn og omliggende øer. Vi beskæftiger ca. 430 medarbejdere med en bred faglighed og rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.

Du kan læse mere om os på www.velas.dk

Se en video om hvordan det er at være ansat i Velas

 

Praktisk information
Fagområde:

Økonomi

Sted:

Jylland/Fyn

Ansøgningsfrist:

Løbende

Kontaktperson
Heidi Andersen Donati
Afdelingschef
2519 6753