Forside / Jobopslag / Barselsvikariat – Kommunikationsrådgiver

Barselsvikariat – Kommunikationsrådgiver

Barselsvikariat
Kommunikationsrådgiver til Foreningssekretariatet

Er du en skarp kommunikatør med strategisk tæft og interesse for erhvervspolitik? Er du klar til et alsidigt job med højt humør og taktfast tempo? Interesserer du dig for moderne landbrugsproduktion, og kan du hurtigt sætte dig ind nye fagområder?

Så er det dig, vi leder efter til en stilling som kommunikationsrådgiver i Foreningssekretariatet i Velas. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat d. 1. juni 2024.

Om stillingen

Du bliver en del af et erhvervspolitisk sekretariat, der rådgiver, understøtter og servicerer ni landbrugsforeninger. I sekretariatet er der to kommunikationsrådgivere, tre politiske rådgivere, tre koordinatorer, og en sekretariatschef.

Som kommunikationsrådgiver kommer du både til at arbejde med medlemskommunikation og kommunikation til omverdenen. Dit arbejdssted bliver som udgangspunkt i Søften, men du skal forvente at løse nogle af dine opgaver på Fyn og i det midt- og østjyske.

Din profil

Du skal have lyst til at være med til at præge udviklingen i dansk landbrug og samarbejde med bestyrelserne for de ni foreninger. Det er en fordel, hvis du har nogle års erfaring fra en lignende stilling. Det er vigtigt, at du trives bag tastaturet og kan vinkle og fortælle en historie, så budskabet trænger igennem.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet journalist, har en kommunikationsfaglig kandidatuddannelse eller en anden relevant kommunikationsuddannelse
  • Har lyst og gerne erfaring med at skrive nyhedsbreve, pressemeddelelser og pressehåndtering
  • Har lyst og gerne erfaring med at arbejde med kontakt til lokal- og folketingspolitikere
  • Kan stå i spidsen for at planlægge møder og andre arrangementer
  • Er åben, opsøgende, spørgende og lyttende.

Hos os får du en interessant stilling i en velfungerende og dynamisk rådgivningsvirksomhed der er førende inden for vores felt. Vi tilbyder desuden en god kantineordning og attraktive medarbejdergoder som for os er en naturlig del af arbejdslivet.

Vil du vide mere om stillingen eller Velas er du meget velkommen til at kontakte Sekretariatschef Jørgen Skov Nielsen på tlf. 2518 5693.

Ansøgning

Søg stillingen og vedhæft ansøgning, CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil grundet GDPR, ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi opfordrer alle til at ansøge.

Om os:

Velas er en dansk rådgivningsvirksomhed med afdelinger flere steder i Jylland samt centralt på Fyn og omliggende øer. Vi beskæftiger ca. 430 medarbejdere med en bred faglighed og rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer alle typer af virksomheder med et særligt fokus på landbrugssegmentet.

Du kan læse mere om os på www.velas.dk.

Se en video om hvordan det er at være ansat i Velas

Praktisk information
Fagområde:

Administration

Sted:

Søften

Ansøgningsfrist:

Løbende

Kontaktperson
Jørgen Skov Nielsen
Sekretariatschef, Foreningssekretariatet
2518 5693