Foderet til din svineproduktion skal sammensættes, så det dækker grisens behov og sikrer en økonomisk optimal fodring.
Vi har omfattende erfaring med foderrådgivning, foderanalyser og foderoptimering. Det betyder, at vi kan hjælpe dig med at vælge det rigtige foder til din besætning – også hvis der er særlige behov at tage hensyn til.
Mange problematikker kan løses med korrekt fodring. Derfor er det afgørende, at du løbende forholder dig til, om din fodring fungerer optimalt. Når du får foderrådgivning af en af vores svineavlskonsulenter, tager vi afsæt i din specifikke udfordring og kommer med konkrete løsninger tilpasset netop din produktion.
Den rigtige pris
Uanset om du er hjemmeblander eller benytter færdigfoder, er det vigtigt at få den rigtige pris, når du handler foder. Derfor indhenter og vurderer vores svinebrugskonsulenter priser ved indkøb af foder og indgåelse af foderkontrakter, ligesom vi gerne udarbejder det nødvendige udbudsmateriale, så du får den bedste pris.
Vi hjælper dig naturligvis også gerne med at håndtere reklamations- og erstatningssager, hvis du ikke har fået det foder, du har bestilt, eller en foderblanding har haft negativ indflydelse på din besætning.