Forside / Rådgivning / Løn, HR og rekruttering / Ansættelseskontrakter

# Løn, HR og rekruttering

Få hjælp til ansættelses-kontrakter

Få styr på papirerne

Som arbejdsgiver er det dit lovpligtige ansvar, at der er udarbejdet ansættelseskontrakter til alle dine medarbejdere. Medarbejdere har indenfor syv dage, efter at ansættelsesforholdet er påbegyndt, krav på at få udleveret en række oplysninger om de væsentligste forhold i kontrakten, mens selve det færdige ansættelsesbevis skal udleveres senest en måned efter at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

Velas rådgiver om og udarbejder ansættelseskontrakter på både dansk og engelsk, og vi kan hjælpe med kontrakter til ansatte med og uden overenskomst herunder timelønnede, månedslønnede, funktionærer samt ansatte i fleksjob og andre tilskudsordninger.

Ved at søge rådgivning sikrer du både dig selv og dine medarbejdere, samt at kontrakten er udformet korrekt jf. loven om ansættelsesbeviser.

Herunder kan du blive klogere på nogle af de ting, som vi desuden kan hjælpe med:

KontraktTjek

Er dine kontrakter udformet korrekt? Overholder de alle gældende lovkrav?

En fejlbehæftet ansættelseskontrakt eller mangel på samme kan medføre en godtgørelse på op til kr. 25.000 til medarbejderen.

Vi gennemgår dine kontrakter og giver dig en vurdering af, om alt er, som det skal være i henhold til gældende lovgivning. Send os kontrakten, så sikrer vi, at den opfylder alle lovmæssige krav.

 

Personalehåndbog

Personalehåndbogen er et styringsredskab til den professionelle arbejdsgiver. Ledelse er en kompleks opgave, og derfor kan en personalehåndbog være et rigtigt godt værktøj og en stor hjælp.

Formålet med personalehåndbogen er, at den nye medarbejder hurtigere kan blive fortrolig med sin nye arbejdsplads, hvorefter I sammen kan arbejde hen imod virksomhedens mål.

Personalehåndbogen bør indeholde relevante oplysninger og retningslinjer, som medarbejderne skal kende og forholde sig til. Personalehåndbogen kan også indeholde personalepolitikker.

Kontakt HR og Rekruttering for en uforpligtende samtale omkring, hvilke fordele din virksomhed kan have af at få udarbejdet en personalehåndbog.

Velas har stor erfaring omkring udarbejdelse af personalehåndbøger både på dansk og engelsk.

Personalehåndbogen udarbejdes altid i tæt dialog og samarbejde med dig og din virksomhed.

Solveig Rye Jacobsen
Rådgiver, Løn og HR

Solveig Rye Jacobsen er rådgiver i løn og HR og varetager alle typer af opgaver i relation til løn- og HR-rådgivning.

2519 5523
Se flere medarbejdere indenfor Rekruttering, HR & Løn