Helle Mølgaard Christensen er uddannet skov- og landskabsingeniør (skovfoged) og har mere end 15 års erfaring med udvikling, etablering og forvaltning af skov- og naturområder.
Hun rådgiver om skovrejsning, naturprojekter, ændret arealanvendelse samt drift og pleje af grønne områder. Derudover har hun stor erfaring med forvaltning af træer og beplantninger, herunder alléer, læhegn og fredede eller bevaringsværdige træer.
Helle hjælper også med rådgivning om adgang til naturen og finder løsninger, hvor naturhensyn, lovgivning og arealudnyttelse skal gå hånd i hånd. I alle projekter har hun fokus på dialogen med lodsejeren, og sørger for at imødekomme ønsker og behov, så der sikres et solidt grundlag for at skabe både naturværdi og gode naturoplevelser.

