Få en plan for, hvordan du kan arbejde mere bæredygtigt
Lad os hjælpe dig med at lave en konkret og realistisk plan for, hvordan du kan arbejde med at reducere klimaaftrykket fra din bedrift og skabe en mere bæredygtig forretning – både for dig og for naturen. Vi kan hjælpe dig med at flytte din forretning i en mere bæredygtig retning, så du er rustet til de krav, som samarbejdspartnere, omverdenen og lovgivningen i stigende grad vil stille.
Derfor er arbejdet vigtigt
Måske kan det for dig virke uoverskueligt at komme i gang med at arbejde mere bæredygtigt og på at få reduceret klimaudledningen på din bedrift? Det kan vi godt forstå.
Vi er her for at hjælpe dig – uanset dit ambitionsniveau på området. Det vigtigste er at få taget hul på arbejdet.
Banker, aftagere af produkter og samarbejdspartnere vil i stigende grad stille krav om, at du forholder dig til og arbejder med klima og bæredygtighed. Det er din “license to operate”, og derfor skal du have lagt en plan for de bæredygtige skridt, du gerne vil tage.
Sammen kan vi lægge den plan.
Hvad kan du få hjælp til?
Hvis du vil i gang med at arbejde mere bæredygtigt og reducere klimaudledningen, er det bedste, du kan gøre, at få skabt et overblik.
Uanset om du:
- Vil blive klogere på, hvor du står i forhold til bæredygtighed
- Vil kende den forventede klimaafgift for din bedrift
- Vil have kigget på de bedste muligheder for arealanvendelse
- Vil have lavet scenarieberegninger af relevante klimatiltag
Kan vi hjælpe dig med at finde de mest optimale løsninger på netop din bedrift og gøre dig klogere på, hvor det bedst kan betale sig for dig at sætte ind.
Hvor skal du starte?
Hvordan ser det overhovedet ud på din bedrift? Stiller du af og til dig selv det spørgsmål? Eller er du nysgerrig på, hvordan du bedst kommer i gang med at arbejde med klima og bæredygtighed?
Uanset om du allerede er langt i at arbejde med klima og bæredygtighed, eller du først nu skal til at dyppe tåen i et for dig ukendt farvand, kan vi hjælpe dig.
Vi kan tilbyde alt fra et bæredygtighedstjek af den nuværende situation på din bedrift til få tusinde kroner og op til bæredygtighedsrapporter med din virksomheds strategi på området, tydelige mål og handlingsplaner.
Kort sagt: Vi kan tage dig i hånden fra hele vejen fra den første bæredygtige idé, og til planen er rullet ud og iværksat på din bedrift.