×

Ekspert i generationsskifter: Sådan undgår du konflikter i familien

23-09-2021 00:00:00

Kontroverser i familien ses desværre fra tid til anden selv efter et succesfuldt generationsskifte. Typisk kunne uenighederne være undgået, hvis der på forhånd var taget hånd om de bløde værdier, lyder det fra landets førende rådgiver inden for generationsskifter. 

Selvom et generationsskifte mellem far og søn ofte er fryd og gammen de første år efter overdragelsen, er det langt fra sikkert, at det gode forhold i familien bliver ved med at holde.

For hvad nu hvis svigerdatteren insisterer på at flytte ind i stuehuset, før forældrene er klar til at flytte ud? Og hvordan sikrer man sig, at de børn, der ikke overtager bedriften, føler sig fair fordelt, når svinepriserne ryger i vejret, og deres bror pludselig tjener stort på en virksomhed, de ikke længere er en del af?

De situationer er ikke et særsyn, og det kan være bekosteligt både økonomisk og ikke mindst følelsesmæssigt, lyder det fra Susanne Møberg, der er landets førende generationsskifteekspert og chefrådgiver i Velas Skat & Selskaber.

”Vi ser desværre fra tid til anden, at far og søn eller børnene i mellem af forskellige årsager bliver så uenige om ting, der dukker op, at de helt bryder kontakten. I værste fald ender det med en splittet familie, der ikke længere holder fødselsdage eller julefrokoster sammen. Og mange gange er det faktisk relativt små ting, de nemt kunne have taget i opløbet, som gør udslaget og bliver genstand for splittelsen”, siger Susanne Møberg, der har gennemført over 100 komplicerede generationsskifter og netop nu er involveret i ejerskifte af godt 20 virksomheder og selskaber.

Lav en ejeraftale

”Vi er verdensmestre i at få de praktiske og økonomiske forhold til at gå op, så alle parter kan være økonomisk tilfredse. Men et generationsskifte kræver altså også en snak om følelser på flere plan”, siger Susanne Møberg og peger på, at mange kontroverser ofte kunne være undgået, hvis familien på forhånd havde brugt mere tid på de bløde værdier.

”Helt konkret, så skal hele familien sætte sig ned med en rådgiver eller en advokat og forestille sig alle scenarier, man kan komme ud for – både i hverdagen såvel som i ekstraordinære situationer. Det kan være alt fra sygdom, rentestigninger, større skatter, ny ægtefælle, fordeling af arbejde, overskud og ansvar og alt derimellem”, siger Susanne Møberg.

Resultaterne bør efterfølgende nedfældes i en ejeraftale, som er en intern aftale aktionærerne eller interessenterne imellem. Det giver nemlig en base for et varigt bedre arbejdsmiljø, og man undgår en splittelse i familien som følge af uafklarede situationer.

”Man kan altid revidere en sådan aftale, men jeg er ikke i tvivl om, at des flere drøftelser og potentielle konflikter, der håndteres på forhånd, des bedre rustet står man til fremtiden. For her trykker man hinanden på maven, der hvor det gør ondt”, siger Susanne Møberg, der især fremhæver tre områder som værende vigtige at få talt om.

Arbejdsfordeling og overskudsdeling

Fordelingen af arbejdsbyrden, og i sidste ende overskuddet, er et af de altoverskyggende emner, der skal være styr på forud for generationsskiftet. Hvis flere børn i fællesskab vil overtage bedriften, så skal rollefordelingen være klarlagt til fulde.

”Der er ikke noget, der kan skabe splittelse, som hvis nogen føler, at de ikke får den hjælp, de har behov for. Derfor skal man internt blive enige om, at eksempelvis person A og person B har ansvaret for markarbejdet, mens person C klarer stalden – men at person C under ingen omstændigheder skal være en del markarbejdet, fordi det har han ingen interesse i. Når den diskussion er taget, og ordene er nedfældet i ejeraftalen, så vil man altid kunne gå tilbage og se, hvad det var, der var enighed om”, siger Susanne Møberg og peger på, at det samme skal gøre sig gældende med overskudsfordelingen.

”Når man ikke føler, man får som fortjent, så overskygger det alle andre følelser. Derfor er det bydende nødvendigt, at man får talt om, hvem der får hvad af de fremtidige økonomiske over- og underskud”.

Ægtefæller – både eksisterende og kommende

Kærester og ægtefæller er også et område, der fra tid til anden kan give knuder. Som ung landmand kan man blive fanget i en situation, hvor man på den ene side har nogle forældre, der vil én ting, mens man på den anden har en kæreste, der vil noget andet. 

Eksempelvis kan det være, at kæresten hurtigere vil flytte ind i stuehuset, end forældrene er klar til. Og måske var det slet ikke planen, at de skulle ud af stuehuset i løbet af de næste par år, men nu har drømmen meldt sig hos kæresten. Og så kommer kontroverserne.

”Det kan være enormt hårdt, når man som ung landmand skal gøde vandene begge steder samtidig med, at man skal levere resultater i hverdagen. Og i forældrenes optik er det ofte den nye svigersøn- eller datter, der er skurken, mens det hos den anden part er forældrene, der er urimelige. Det er en gordisk knude”, siger Susanne Møberg, som derfor anbefaler, at man før generationsskiftet får lavet en helt klar tidslinje efter overtagelsen.

”Hvornår skal mor og far ud af stuehuset, og hvad skal der ske, hvis der kommer særlige omstændigheder i spil? Skal de så i en midlertidig lejebolig, eller skal det nye par flytte i lejlighed i en periode? Alt det skal der tænkes på, og så skal det på papir”.

Fordeling af aktiver mellem børnene

Når aktiver og økonomi skal fordeles mellem børnene, er det vigtigt, at der er fuldkommen åbenhed omkring, hvorfor den enkelte får, som han eller hun gør.

”Gennemsigtighed er et kardinalpunkt for os i det gode generationsskifte, fordi det sikrer, at man ikke på bagkant føler, at man er blevet snydt. Alle i familien skal inddrages til det sidste,”, siger Susanne Møberg, der understreger, at netop følelsen af forfordeling alligevel kan være svær at gardere sig imod.

”Alligevel ser vi fra tid til anden, at der på bagkant kan komme stikpiller fra søskende, hvis sønnen, der har overtaget, eksempelvis formår at vækste bedriften til nye højder. Det kan også være, at sommerhuset, som de andre søskende fik ved overdragelsen af bedriften, måske slet ikke kunne sælges til det beløb, mægleren havde vurderet huset til. I et sådant tilfælde er det jo bare ekstremt vigtigt, at alle har givet grønt lys til fordelingen af aktiver, og at alle er enige”, siger Susanne Møberg.

Har du spørgsmål?

Susanne Møberg
Chefrådgiver
Mobil: 23672265
E-mail: smo@velas.dk
Ulla Riis Jensen
Teamassistent
Tlf: 76587644
E-mail: urj@velas.dk