×

Danske svineproducenter skærer i gælden som aldrig før

05-02-2021 00:00:00

De danske landbrugsbedrifter inden for planteavl, mælke- og svineproduktion leverede flotte overskud over hele linjen i 2020. Særligt svineproducenterne har høvlet af på dyr gæld, viser helt nye tal fra over 400 regnskaber, som rådgivningsvirksomhederne SAGRO, LandboSyd, LandboNord og Velas har analyseret

Til trods for globale Corona-nedlukninger, Brexit og Afrikansk Svinepest i Tyskland, blev 2020 et rigtig flot år for en stor del af de danske landmænd, som har nedbragt deres gældsposter betragteligt, samtidig med at de har investeret i udviklingen af bedrifterne.

Det afslører en spritny analyse af mere end 400 landbrugsregnskaber foretaget af SAGRO, LandboSyd, LandboNord og Velas. De fire spillere er landets største rådgivningsvirksomheder inden for landbruget, og den enorme datamængde er en nødvendighed for at skabe valide konklusioner på landbrugets tendenser.

 Slagtesvineproducenter har redet på noteringen

For slagtesvineproducenterne har en særdeles høj notering gennem størstedelen af 2020 givet et økonomisk rygstød, som har udmøntet sig i et resultat efter finansiering for året på 2,1 mio. kr.

Det er en anelse under sidste års resultat, som i snit lå på 2,4 mio. kr., hvor konjunkturen dog var tilsvarende højere.  

"Selvom det ikke er ny rekord, så kommer slagtesvineproducenterne igen i år ud med et meget flot resultat. Der er ingen tvivl om, at den stærke notering har været drivkraften bag resultatet, hvilket skyldes den globale efterspørgsel efter svinekød, og at slagterierne har formået at få en god pris hjem. Det er glædeligt", siger Lasse Frost, afdelingsleder for Velas Business, der hæfter sig ved, at producenterne har været snusfornuftige med den ekstra likviditet.

Hvor slagtesvineproducenterne i 2019 brugte en stor del af årets resultat på investeringer, har det primære fokus i år nemlig været på at høvle af på gælden. Den gennemsnitlige slagtesvineproducent afdrog i 2019 godt 400.000 kr. på gælden, mens det tal i år er mere end firedoblet til hele 1,8 mio. kr.

"Det er meget positivt og helt rigtigt prioriteret af slagtesvineproducenterne. Det er enormt vigtigt, at de ruster sig til tider med en lavere notering, og at de samtidig kan fremvise en stærk soliditet, når de går i banken", siger Lasse Frost. 

Smågriseproducenterne i et volatilt marked

For smågriseproducenterne har 2020 også været et godt år, hvor de har indkasseret en gennemsnitlig høj pris på grisen. Den har dog været udsat for voldsomt store udsving i løbet af året, hvilket skyldes både Afrikansk Svinepest og ikke mindst Corona-pandemien. Den beregnede notering har dog været mere stabil med en lavere top og en højere bund. Prisforskellen på den beregnede notering og eksporten har i 2020 ligget på 40-50 kr.

”Eksportprisen toppede på over 700 kr. for en smågris i foråret og sluttede på omkring 200 kr. Så store udsving på samme år er formentlig aldrig set før. De store prisudsving har været en udfordring for smågriseproducenternes strategiske tilgang, hvor likviditet pludselig blev en udfordring for mange i efteråret.”, siger afdelingsleder i SAGRO Økonomi & Strategi, Jacob Hvalkof.

Resultatet efter finansiering endte for producenter af smågrise ved 30 kilo på 2,1 mio. kr. mod sidste års rekordhøje resultat på 4,6 mio. kr.

Han fortæller, at smågriseproducenterne i stort omfang prioriterede at afvikle på gælden. For producenter af 30 kilos smågrise var der knap 3 mio. kr. i likviditet til investering og afdrag, hvilket er stort set på niveau med 2019. I 2020 har producenterne dog investeret mere i virksomheden end året før, og der er i 2020 investeret knap 1,5 mio. kr. mod ca. 0,8 mio. kr. i 2019.

”Smågriseproducenterne har forsat afdraget gæld, hvilket styrker dem på sigt. Men vi har også set en række landmænd, der har købt jord i mindre omfang eller investeret i udvikling af eget anlæg. Dog har vi ikke set store nye opkøb eller barmarksprojekter. Smågriseproducenterne har strategisk været kloge i år og haft respekt for markedets udvikling. Det er stærkt! ”, siger Jakob Hvalkof.

Mælkeproducenterne får ikke noget foræret

Hos de konventionelle mælkeproducenter endte 2020 med en lille pil opad, og overordnet set er mælkeproducenterne blevet mere robuste. Det er endda på trods af, at mælkeprisen har været lav hen over året med en pris på 2,61 kr. kg/EKM.

Resultatet for mælkeproducenterne blev på 1,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 130.000 kr. i forhold til 2019, hvor resultatet endte på knap en rund million.

Det betyder blandt andet, at der også denne gang har været til investeringer i virksomheden, hvilket i 2020 endte på et gennemsnit på 1,2 mio. kr. Dækningsbidraget pr. ko er stort set uændret, hvilket også er tilfældet med ydelsen. Samtidig har høsten af grovfoder været god, og lagrene er blevet fyldt op, hvilket også har betydet en lille stigning i antal køer fra 273 i 2019 til 279 i 2020.

Selvom der på papiret ser ud til at være et roligt år, så dækker det over, at mælkeproducenterne har kæmpet med at forbedre bundlinjen. De små generelle udsving passer meget godt med de prognoser, som blev lavet for et år siden, fortæller Niels Reinhard Jensen, strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord.

”Det mest bemærkelsesværdige er nok, at vi har haft en prognose, som holder i et år, hvor vi har haft så mange ukendte faktorer som Brexit og COVID-19. Allerede sidste år kunne vi konstatere, at bedrifterne ikke udvider i et tempo, som vi har set de tidligere år, og den tendens er fortsat i 2020. Vi kan se, at producenterne ikke får noget foræret, så de har været dygtige til at optimere produktionen”, siger Niels Reinhard Jensen.

Økologerne taber terræn

Hos de økologiske mælkeproducenter peger pilen en smule nedad – blandt andet da de også er blevet ramt af lave mælkepriser i forhold til det forventede. Udviklingen på opnået kr. Kg/EKM er faldet 3,36 – 3,30 kr., og i marken er dækningsbidraget faldet på grund af faldende priser på økologisk korn. Til gengæld er køer til slagtning steget i pris.

Pæne udbytter i planteavlen

Planteavlerne kunne glæde sig over en god vækstsæson, gode udbytter i grovfoder, en høst med lave omkostninger samt stigende priser i slutningen af året. De positive tendenser medvirkede til en fortsat god økonomisk sammenhæng i planteavlen med et gennemsnitligt dækningsbidrag på omkring 2 mio. kr. og et dækningsbidrag pr. hektar på godt 7.000 kr. – stort set det samme som året før.

”Vi oplevede, at afgrødepriserne var stigende i den sidste del af året, og det har medvirket til resultater, der i store træk svarede til sidste års,” siger Sune Aagot Sckerl, adm. direktør i LandboSyd.

Han bemærker, andelen af arealer med hvede og raps var faldende, mens omvendt arealerne med vårbyg og øvrige afgrøder har været stigende. Dækningsbidraget pr. hektar i korn og raps faldt, mens der var fremgang for frø, kartofler og grovfoder.

Dyk nærmere ned i tallene

De mange regnskabstal præsenteres digitalt i Velas mandag den 8. februar, og du kan få det hele lige her.