×

Chefrådgiver: Vi nærmer os rentetoppen – overvej at tage den skattefri kursgevinst

07-11-2022 00:00:00

Priserne er faldet markant på råvaremarkederne, og sammen med en altovervejende risiko for recession i det kommende år, vil det formentlig presse inflationen ned, lyder det fra chefrådgiver i Velas

De lange renters himmelflugt i det forgangne år er formentlig ved at være nået vejs ende, og dermed er det ved at være et godt tidspunkt at realisere de store kursgevinster ved at konvertere de lave fastforrentede realkreditlån.

Det vurderer Ole Eriksen, chefrådgiver i Finans og Formue i Velas Business, som følger markederne særdeles tæt.

”Vi har det sidste år været vidne til en historisk stor korrektion i de 30-årige renter, og der er klare indikationer af, at rentestigningerne aftager og ikke kan stige meget mere, medmindre der kommer fornyet uro. Det betyder, at potentialet for yderligere kursfald på de 30-årige obligationer også er begrænset”, siger Ole Eriksen, der har over 25 års erfaring fra den finansielle sektor og de sidste seks år specifikt har rådgivet landmænd om alt inden for finans, formue og bankforhandling.

”Derfor er det min vurdering, at man skal tage sin kursgevinst i den kommende tid, hvor kursen på eksempelvis en 1 pct. fastforrentet ligger i kurs 65-70 afhængig af obligationerne bag. Det vil jo for nogle landmænd betyde, at de kan skære 30-35 pct. af deres gæld”, siger han.

Skattefri gevinst og fradrag for renten

Han medgiver, at yderligere rentepanik kan presse kursen lidt yderligere ned. Men de store træk, som vi har været vidne til det seneste års tid, er ikke længere realistiske, mener han.

Med en konvertering bliver der helt naturligt en højere rente på den resterende del af gældsposten, som man skal kunne servicere. Men renteudgifter er fradragsberettigede, og samtidig er kursgevinsten i virksomhedsskatteordningen (VSO, red.) skattefri.

”Samlet set er det en helt exceptionel mulighed – i hvert fald hvis man tror på, at renten har toppet for nu, og vil falde igen på et tidspunkt”, siger han og understreger, at der også kan være andre fordele ved at realisere sin kursgevinst.

”Eksempelvis kan man måske fastlåse en bedre soliditet og lavere belåningsgrad på realkreditlån. Det kan for nogle åbne op for bedre bidragssatser og bankrenter samt bankskifte. Det kan også give mulighed for mere optimering af realkreditlån, hvilket kan have rigtig stor værdi for den enkelte”, siger han og fortsætter:

”Der er rigtig mange knapper at skrue på i forhold til at optimere sin økonomi, hvis man gør det rigtigt. Men bordet fanger, når man har trykket køb på konverteringsknappen, og derfra bliver renteudgifterne højere og kan svinge mere. Derfor er det min klare anbefaling, at man tager fat på en ekstern og uvildig rådgiver, inden man giver sig i kast med at omlægge sine lån”, siger han.

Inflationen presses ned

Årsagen, til at Ole Eriksen vurderer, at de lange renters hastige stigninger bremser op, er, at inflationen i hans optik står til at falde i de kommende måneder. Netop de lange renters opadgående kurve har fortrinsvist været båret af en tårnhøj inflation på globalt niveau.

”Timing på de her ting er altid svært, og krigen i Ukraine og udviklingen i energipriserne kan spille en rolle. Men inflationen er et simpelt nøgletal, der kigger 12 måneder tilbage – den kan helt naturligt ikke blive ved med at stige 8-10 pct. ad gangen”, siger han og understreger, at råvaremarkederne herunder el, kul, gas, olie og en lang række andre råvarer er faldet kraftigt de seneste måneder. Det i sig selv bør medvirke til en lavere inflation.

Samtidig vurderer Conference Board, at der er 96 pct. sandsynlighed for, at USA får en recession i 2023. Og det vil smitte af på resten af verden.

”Der er ingen tvivl om, at recessionen vil få efterspørgslen til at falde yderligere. Alt det vil presse inflationen ned”. 

Landmænd i kort rente bliver ramt

For at imødekomme den høje inflation har både den amerikanske og europæiske centralbank reageret ved at skrue gevaldigt op for styringsrenterne. Det har sat sig i særligt de korte renter, og yderligere rentestigninger vil forstærke det pres, der ligger på disse renter.

Der er helt naturligt usikkerhed om, hvor styringsrenterne ender. Men nogle bud peger på 3 pct. i Europa og 4,75 pct. i USA. Hvis renterne presses derop, vil det ifølge Ole Eriksen ramme en del af de danske landmænd, der for manges vedkommende stadig har en stor del af deres gæld i de korte renter.

”Rigtig mange landmænd har helt kort variabel rente, mens andre har F3 og F5, og de vil alle klart kunne mærke, hvis renten pludselig stiger til eksempelvis 3 pct. Man skal jo tænke på, at mange har været begunstiget af negative renter i årevis, og så er det pludselig en stor mundfuld at skulle til at betale 3 pct.”, siger Ole Eriksen, der ikke tror på, at de lange renter kommer ned under 1 pct. igen, og at vi får negative korte renter.

”En ny normal kunne være en bund i de lange renter omkring 2 pct. og måske 1,5 pct. på de korte renter. Det er naturligvis usikkert. I bund og grund skal vi alle vænne os til at betale højere renter end tidligere, også i næste recession”, siger Ole Eriksen og afslutter:

”Almindeligvis falder renterne i en recession, men denne gang kunne jeg forestille mig, at centralbankerne vil tøve med at sænke renterne for tidligt og for kraftigt af frygt for, at inflationen stiger igen. Omvendt er der også usikkerhed om de høje styringsrenter i Europa, for de Sydeuropæiske lande kan slet, slet ikke holde til et så højt renteniveau på sigt. Det bliver en svær balance”.

 

Har du spørgsmål?

Ole Eriksen
Chefrådgiver Finans og Formue
Tlf: 50956737
Mobil: 50956737
E-mail: olee@velas.dk