Vådområde- og lavbundsprojekter kan give god mening for mange lodsejere. Men inden du siger ja, bør du få overblik over, hvad projektet kan betyde for markplan, tilskud, miljøgodkendelse og fremtidige muligheder, lyder rådet fra Velas
Flere landmænd bliver i disse år tilbudt at indgå i vådområdeprojekter, lavbundsprojekter eller andre naturprojekter på deres jord. Det kan være en god mulighed, men det er ikke en beslutning, man bør træffe uden først at kende konsekvenserne.
Det fortæller Kirsten Plesner, naturrådgiver i Velas.
– Det vigtigste er at lave en strategi for, hvad man vil med arealet. Inden man siger ja eller nej, bør man få snakket med sine rådgivere om, hvad det betyder for virksomheden generelt at indgå i projektet, siger hun.
Ifølge Kirsten Plesner handler det ikke kun om værdien af den jord, der eventuelt tages ud. Det handler også om, hvordan projektet kan påvirke markplan, økonomi, gødningskvoter og miljøgodkendelser.
– Man skal gå ind i det med forretningsøjne og undersøge, hvad det betyder for ens markplan, økonomi og miljøgodkendelse – og måske også naboens miljøgodkendelse, siger hun.
Kan få betydning for husdyrgodkendelsen
Særligt husdyrproducenter bør være opmærksomme, hvis de overvejer at indgå i et naturprojekt.
– Jeg oplever tit, at landmænd ikke altid er klar over, hvad det kan betyde for deres miljøgodkendelse til deres husdyrproduktion, siger Kirsten Plesner.
Hvis der opstår naturtyper, som senere får betydning i forbindelse med revurdering eller udvidelse af et husdyrbrug, kan det få store konsekvenser.
– Det kan betyde, at man ikke kan få lov til at udvide, eller at man i værste fald får udfordringer ved en revurdering. Derfor skal man vide, hvad man går ind til, siger hun.
Hun understreger, at det ikke handler om at skræmme lodsejere væk fra projekterne, men om at sikre, at beslutningen bliver truffet på et oplyst grundlag.
Husk tilskuddene
Selvom et areal indgår i et vådområde- eller lavbundsprojekt, kan der stadig være muligheder for tilskud.
Du kan blandt andet stadig få grundbetaling i vådområder, lavbundsprojekter og Natura 2000-arealer, så længe der udføres landbrugsaktivitet i det omfang, det er muligt. Det kan for eksempel være brakpudsning, slæt eller afgræsning. Hvis dele af arealet bliver for vådt til aktivitet, kan der i nogle tilfælde stadig udbetales grundbetaling.
– Man skal være opmærksom på, om man kan lave en landbrugsaktivitet, og om man har søgt grundbetaling i den relevante referenceperiode. Hvis man ikke har søgt i referenceperioden, kan man heller ikke nødvendigvis få den fremadrettet, siger Kirsten Plesner.
Derfor kan det give mening at få arealerne tænkt ind i markplanen, allerede før projektet gennemføres.
– Vi har lodsejere, der allerede nu får arealerne med i markplanen, fordi de ved, at der kan komme et projekt om et, to eller tre år. Nogle sikrer sig også at plante bevoksninger nu, så der på sigt er læ til evt. afgræssende dyr. Det er ikke muligt, efter at projektet er gennemført, siger hun.
For hende gælder det især om, at den enkelte skal have overblik over mulighederne, men også begrænsningerne.
– Det ville være ærgerligt, hvis man bagefter opdager, at markplanen ikke kan fungere, eller at man skal ud og finde erstatningsjord, siger Kirsten Plesner.
Hendes klare anbefaling er derfor, at lodsejere ikke venter med at søge rådgivning, til aftalen næsten er på plads.
– Få undersøgt konsekvenserne, før du går ind i projektet. Det handler ikke nødvendigvis om, at man skal sige nej. Det handler om at sige ja med åbne øjne, siger Kirsten Plesner.
