Med en fraktilanalyse i hånden kan landmænd se, hvor bedriften klarer sig godt – og hvor der ligger et økonomisk potentiale. Det gør analysen til et stærkt værktøj, hvis man vil løfte sin bundlinje, fortæller rådgiver i virksomhedsøkonomi
Hvis du vil løfte bedriftens bundlinje, er det ikke nok at sammenligne dine regnskaber fra år til år. I stedet skal du fokusere på, hvordan du klarer dig i forhold til andre sammenlignelige bedrifter.
Det mener Poul Østergaard, rådgiver i virksomhedsøkonomi i Velas.
Han vil gerne slå et slag for, at flere landmænd får lavet en fraktilanalyse, som kan være et stærkt værktøj til netop det.
Analysen sammenligner bedriften med andre bedrifter og viser, om man ligger blandt de bedste, midterste eller dårligste på en række nøgletal. Det kan for eksempel være udbytter, fremstillingspris, omkostninger, jordleje og bundlinje.
– En fraktilanalyse handler om at se, hvor man er dygtig, og hvor der er potentiale. Den viser, hvor man kan hente flest kroner og øre, og hvor man måske skal dykke ned og finde ud af, om der er noget, man kan gøre anderledes, siger Poul Østergaard.
Finder de største potentialer
Ifølge Poul Østergaard er styrken, at analysen gør det meget konkret, hvor der er noget at arbejde med.
– Hvis man for eksempel kan se, at man ligger dårligt på maskinomkostninger, kan man begynde at regne på potentialet. Kan man rykke sig fra den dårligste tredjedel til den bedste tredjedel, kan det måske være 3.000 kroner pr. hektar at hente. Har man 1.000 hektar, er det tre millioner kroner, siger han.
På den måde kan analysen være med til at pege på de steder, hvor en indsats kan få størst økonomisk betydning.
– Sagt lidt skarpt kan man redde sin bundlinje ved at finde de rigtige potentialer. Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet, at man kan hente det hele, men man får et langt bedre billede af, hvor man skal sætte ind, siger Poul Østergaard.
En af de store fordele ved en fraktilanalyse er desuden, at analysen ikke kun sammenligner bedriften med tidligere års egne resultater. Den viser også, hvordan man ligger relativt i forhold til andre.
– Hvis man kun sammenligner sit eget regnskab fra år til år, kan man altid forklare udsving med, at det f.eks. regnede meget, at priserne var anderledes, eller at dyrkningsåret var specielt. Med fraktilanalysen kan man se, hvordan man lå i forhold til de andre i det samme år, siger han.
Det gør det muligt at se, om man faktisk bevæger sig i den rigtige retning.
– Hvis man gerne vil op blandt de bedste, er det ikke altid nok bare at forbedre sig. Man skal forbedre sig mere end de andre. Ellers står man reelt stille, siger Poul Østergaard.
Også de bedste har huller
Fraktilanalysen er ikke kun relevant for bedrifter, der kæmper med økonomien. Også dygtige landmænd kan bruge den til at finde nye forbedringspunkter.
– Det er ikke den samme bedrift, der ligger i top på det hele. Selv de bedste har områder, hvor de ikke ligger helt i front. Derfor er der næsten altid et eller andet potentiale at arbejde med, siger han.
Samtidig kan analysen hjælpe med at forklare, hvorfor man ligger, som man gør.
– Der kan godt være gode grunde til, at man ligger skævt på nogle poster. Måske har man spredte marker eller nogle strukturelle forhold, der gør det svært at komme helt i top. Men så kan man stadig følge, om man bevæger sig i den rigtige retning, siger Poul Østergaard.
Han understreger, at fraktilanalysen ikke skal stå alene. Den skal bruges som et arbejdsredskab sammen med rådgivere.
– Analysen kan vise, hvor potentialet ligger, men økonomien flytter sig først, når man får koblet den faglige rådgivning på. Derfor giver det rigtig god mening at bruge analysen sammen med for eksempel planteavlsrådgiver, fodringsrådgiver eller økonomirådgiver, siger han.
