For mange, der allerede er i landbruget, giver Grøn Trepart anledning til, at store spørgsmål skal besvares. Men hvad tænker de unge, der er på vej ind i landbruget?
”Her sidder den, der kommer til at implementere Grøn Trepart i virkeligheden.”
Sådan lyder det fra Anne Freund Grøftehauge, afdelingschef for bæredygtighed og arealanvendelse i Velas, da hun holder oplæg for flere end 60 unge mennesker en torsdag i september. De har lagt vejen forbi Velas i Søften for at blive klogere på muligheder i fremtidens landbrug.
Blandt emnerne på karrieredagen er blandt andet Grøn Trepart, og om det overhovedet vil være muligt for de håbefulde unge at drive landbrug i fremtiden.
– Vi kan ikke blive ved med at gøre det, som vi altid har gjort, når vi samtidig skal finde plads til mere natur. I må ikke høre mig sige, at der ikke vil være fødevareproduktion i Danmark i fremtiden. Men man skal se bredt på mulighederne, og måske skal man noget andet, end man tidligere troede, lyder det blandt andet i oplægget fra Anne Freund Grøftehauge.
Ændrede drømme
Men hvad tænker de unge selv?
– Jeg tænker, at det er en usikker tid med meget forandring. Men det er en forandring, som vi er nødt til at håndtere på den bedst mulige måde, siger Jonas Laustsen, 24 år, Agro Business Management-studerende, som har taget turen til Velas i Søften.
Tidligere drømte han om at blive selvstændig kvægavler, men Grøn Trepart og større pres i forhold til størrelse af landbrug har fået ham på andre tanker.
– Nu har jeg ikke længere samme drøm om at blive selvstændig, for man skal i højere grad være virksomhedsejer frem for landmand, og så vil jeg hellere være driftsleder på et større landbrug eller måske kaste mig ud i nicheproduktion med fokus på det lokale, siger Jonas Laustsen.
En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de unge deltagere på karrieredagen viser da også, at 42 procent af de adspurgte som følge af Grøn Trepart har haft overvejelser om at arbejde i landbruget. 54 procent svarer nej til spørgsmålet.
Jonas Laustsen er heller ikke den eneste deltager til karrieredag i Velas, som har måttet tilpasse sine fremtidsdrømme som følge af Grøn Trepart.
26-årige Frederik Langebæk, der har arbejdet i landbruget de seneste 9 år og i dag læser Agrarøkonom på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, ville med egne ord ”lyve, hvis han sagde, at Grøn Trepart ikke har haft betydning for fremtidsdrømmene”.
– Da jeg startede i faget, var målet, at jeg skulle have mit eget. Det kan jeg godt se nu: Det er meget uoverskueligt, for som menig landmand skal man nærmest have en halv jurauddannelse for at kunne gennemskue det hele, siger han.
Han forholder sig overordnet positivt til Grøn Trepart, men kan godt savne, at det bliver gjort mere konkret.
– Grøn Trepart skal vi alle arbejde sammen om. Jeg hørte i oplægget, at der kan tjenes penge på Grøn Trepart, men det er nødt til at blive mere konkret, hvor de penge kan tjenes, og hvor mulighederne i Grøn Trepart ligger, siger Frederik Langebæk.
At der både er muligheder og udfordringer i Grøn Trepart bekræftes af spørgeskemaundersøgelsen. Heri svarer 53 procent af respondenterne, at de ser Grøn Trepart som en mulighed for landbruget. 28 procent svarer, at de ser Grøn Trepart som en trussel.
– Alle ordninger og kompensationsordninger er ikke på plads endnu, og så længe de ikke ligger helt fast endnu, er det svært at sige, hvilken vej man skal gå, lyder det fra Anne Freund Grøftehauge under oplægget.
– Vi kan det
For 23-årige Mads Kristian Melvej, som læser Argrarøkonom på Bygholm, er drømmen den samme, som den altid har været; Han vil overtage den bedrift, som han er vokset op på.
– Vi ligger i forhold til Grøn Trepart i et godt område, så det er jeg ikke så bekymret for. Og så synes jeg, at det er spændende med sådan noget som minivådområder. Jeg kan godt lide at sælge den gode historie om landbruget, og derfor vil jeg gerne lave shelterpladser og få byen med på idéen og sådan noget, siger han og fortsætter:
– Jeg er overordnet meget positiv omkring Grøn Trepart. Jeg kan sagtens se, at nogen får svært ved at fortsætte som nu, men i landbruget er vi med i aftalen. Vi har kun den jord, vi har, og her er en løsning, hvor vi selv kan være med til at forme resultatet. Det er dansk landbrug – vi kan det her, siger han.
For Anne Freund er det til karrieredagen vigtigt over for de unge lyttere at slå fast, at der bestemt er mulighed for at drive landbrug i fremtiden.
– Vi skal have et fødevareerhverv i Danmark, men det kan være, at det skal være på en anden måde. Måske bliver det en fordel at have en mindre, mere mobil bedrift i fremtiden, eller det kan være, at vi ser nye driftsgrene, som kan give gode indtjeninger. Det vil tiden vise. Vi skal passe på vores klode, så der også er noget til fremtidige generationer, samtidig med at vi opfylder de behov, som den nuværende generation har, siger afdelingschefen til arrangementet.
Eller som Mads Kristian Melvej formulerer det:
– Vi må vi fællesskab finde ud af, hvordan vi bruger vores arealer i fremtiden.
| Sådan svarer de unge Spørgsmål 1: Hvad er dine tanker om Grøn Trepart? (58 besvarelser) ”Jeg ser Grøn Trepart som en mulighed for landbruget” – 53 procent ”Jeg tror ikke, at det får betydning for landbruget” – 5 procent ”Jeg ser det som en trussel for landbruget” – 28 procent ”Ved ikke” – 14 procent Spørgsmål 2: Hvad bliver den største udfordring med Grøn Trepart? (56 besvarelser) ”Kvælstofreduktion” – 54 procent ”Klimareduktion” – 14 procent ”20 procent beskyttet natur” – 32 procent Spørgsmål 3: Har Grøn Trepart givet dig overvejelser om at arbejde i landbruget? (59 besvarelser) ”Ja” – 42 procent ”Nej” – 54 procent ”Ved ikke” – 4 procent Spørgsmål 4: Kommer vi i mål med omlægning af 15 procent landbrugsarealer? (58 besvarelser) ”Ja” – 35 procent ”Nej” – 48 procent ”Ved ikke” – 17 procent |
