De første omlægningsplaner i den grønne trepart er nu tegnet ind. Derfor bør landmænd og andre lodsejere allerede nu undersøge, om deres jord indgår i planerne, siger arealanvendelsesrådgiver
Arbejdet med de store arealomlægninger i landbruget rykker nu et skridt videre. I alle kystoplande er de første omlægningsplaner med fokus på kvælstofindsats blevet tegnet ind og godkendt i de lokale grønne treparter.
Det betyder, at landmænd nu kan begynde at se, om deres jord indgår i projekterne.
– Projekterne er blevet tegnet ind i de lokale grønne treparter, og de er nu blevet godkendt. Det vil sige, at man har udpeget områder, hvor man vurderer, at der er potentiale for arealomlægning, siger Oskar Birkholm, arealanvendelsesrådgiver i Velas.
Kvælstofdelen er tegnet ind først
De planer, der nu ligger klar, er dynamiske og handler især om reduktion af kvælstofudledningen og udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde.
– De andre ting som den grønne trepart også handler om, som f.eks. grundvandsbeskyttelse, skovrejsning og natur kommer i højere grad senere, siger Oskar Birkholm.
Selvom planerne er dynamiske og kan ændre sig, kan landmænd og lodsejere allerede nu få værdifuld viden om, hvor der kan være udsigt til projekter.
– Man kan gå ind på landmand.dk og se, om man har jord, der ligger i de her områder. Og hvis man er i tvivl om, hvad det betyder, eller hvordan man gør, bør man tage fat i en rådgiver, siger han
Hvis ens jord ligger i et udpeget område, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal indgå i et projekt. Men det er en god idé at forholde sig til det.
– Man skal begynde at tænke over, om det er jord, man kan undvære, eller om der brug for at bytte jord. Det skal være et strategisk fornuftigt valg i forhold til, hvad man vil med sin bedrift, siger Oskar Birkholm.
For rådgiveren findes der ikke et enkelt svar på, hvad den rigtige løsning er for landmændene. For det handler især om, hvad den enkelte vil og har af muligheder og fremtidsplaner.
For nogle kan omlægningen være en anledning til at få taget små eller uproduktive arealer ud, mens det for andre kan være en kærkommen mulighed til at bytte sig til anden jord.
– Har du for eksempel en lille mark, der ligger langt fra ejendommen, eller en våd plet i marken, hvor du alligevel altid kører fast, kan det være oplagt at kigge på den slags arealer. Måske får du mulighed for at bytte dig til jord, som kan gavne bedriften, siger han.
Ifølge rådgiveren er det vigtigt, at landbruget aktivt deltager i arealomlægningerne.
– Hvis vi ikke finder løsninger gennem de kollektive virkemidler, så skal effekten findes ude på markfladen i stedet. Det kan betyde længere tid med skærpet regulering, siger Oskar Birkholm.
Derfor er hans klare råd, at landmænd ikke ignorerer planerne.
– Man bør i hvert fald som minimum forholde sig til dem. Ligger de på min jord? Er det noget, jeg kan undvære eller bytte væk? Og hvilke konsekvenser kan det have for min bedrift fremover?, siger han.
Historisk omlægning
Målet med den historisk store arealomlægning er blandt andet at skabe såkaldt multifunktionelle løsninger, hvor det samme areal kan bidrage til flere formål på samme tid – eksempelvis ved at der på samme areal kan laves skovrejsning, vådområde og grundvandsbeskyttelse.
– Hvis vi skulle løse alle udfordringer hver for sig, ville det kræve meget store arealer. Derfor er det vigtigt at finde steder, hvor man kan kombinere flere hensyn på samme areal, siger han.
Derfor kan det være en god idé at få hjælp til at gennemgå både egne arealer og eventuel byttejord.
– Det vigtigste er, at man får kigget det hele igennem og sikrer sig, at man ikke overser noget, der kan få betydning for bedriften på længere sigt, siger han.
Flere steder i landet står kommuner og lokale parter allerede klar til næste skridt. For mange lodsejere kan det derfor være en fordel at få gennemgået egne arealer, og hvis processen allerede er i gang, så få en vurdering af de tilbudte arealer i en jordfordeling.
– Det vigtigste er, at man får set sine arealer grundigt igennem og sikrer sig, at man ikke overser noget, der kan få betydning for bedriften på længere sigt, fortæller Oskar Birkholm.
Han har for nyligt set et eksempel på arealer tilbudt i jordfordeling, hvor lodsejeren har arealer ned til et lavbundsprojekt. Lodsejeren bliver tilbudt ny jord, men da han sammen med Oskar Birkholm får kigget den nye jord igennem, var der bl.a. både drikkevandsinteresser, nitratfølsom jord og dårligere kvælstofretention.
– Derfor er han faktisk bedre stillet med de arealer, han oprindeligt havde. Det hele handler i sidste ende om, hvorvidt der er flere plusser end minusser ved at bytte arealerne, siger rådgiveren.
Han anbefaler derfor en tidlig vurdering af arealerne, fordi det gør det nemmere at træffe de rigtige valg.
– Det er valg, der både understøtter bedriften og udnytter de muligheder, der kan opstå i omlægningsarbejdet, siger han.
