Spotsprøjtning kan spare dig penge og markerne for store mængder kemi. Faktisk kan det også spare dig og medarbejderne en del tid. På Kærbygaard har medarbejder Christian B. Larsen skåret gevaldigt ned på tidsforbruget, når der skal luges i markerne
Er du også en af dem, der smækker en rygsprøjte på, når der skal luges ud i ukrudtet i frøgræsmarken?
Sådan plejede Christian B. Larsen, medarbejder på Kærbygaard på Østfyn, i hvert fald at gøre meget mere tidligere.
Men efter de på bedriften med over 700 ha er begyndt at spotsprøjte, har opgaven ændret sig.
– Jeg spotsprøjtede for nyligt 20 ha med strandsvingel. Det brugte jeg halvanden time på. Vi plejede at være to mand i marken en hel dag med rygsprøjter i den samme mark. Samtidig ser dronen bedre, end vi gør, så resultaterne bliver også bedre. Vi fanger nu mere ukrudt, fortæller han.
For ham er det i sig selv motiverende, at han nu skal bruge væsentligt mindre tid på at sprøjte i frøgræsmarkerne – især når det samtidig giver bedre resultater.
– Det er sjovere at sidde i aircondition i traktoren end at skulle rundt med rygsprøjten. Når man er ude med rygsprøjten, kan man godt overse ukrudt i sprøjtespor på 36 m. Det gør dronen bare ikke, siger Christian B. Larsen.
Selvom man gør sig umage og forsøger alt, hvad man kan, har man ifølge Kristian Ladegaard Jensen, planteavlsrådgiver i Velas med speciale i spotsprøjtning, ikke samme muligheder for at spotte ukrudtet, som dronen har.
– Især det at spotte græsukrudt i frøgræs kan være en udfordring, hvis man manuelt skal lede efter det og bekæmpe det med rygsprøjte, fordi det meget let kan gemme sig i frøgræsset. Kameraerne på gode droner er så skarpe, at de kan spotte selv meget små farveforskelle og -nuancer, og det er nok til, at den kan finde ukrudtet, fortæller han.
Brug tiden bedst
På Kærbygaard er de stadig ikke helt nået dertil, at de helt kan droppe brugen af rygsprøjter.
– Det er dog målet, at vi inden for kort tid helt kan undgå at skulle ud og luge manuelt i vores marker. Vi har mange sprøjteopgaver på forskellige stadier og en del lugearbejde, og jo mere vi kan gøre fra traktoren, jo bedre, siger Hans Sørensen, indehaver af Kærbygaard.
Hans Sørensen fortæller, at de på deres mange hektar med frøgræs er ’trætte af at luge’.
– Når vi skal ud med rygsprøjten går der meget tid, som vi kunne have brugt på noget andet. Derfor ville vi rigtig gerne opnå en besparelse i antallet af mandetimer, der blev brugt på at luge, siger han.
For Hans Sørensen er tidsbesparelsen imidlertid ikke det vigtigste med spotsprøjtning – det er blot en af fordelene. Vigtigst er, at de kan levere et renere frøgræsprodukt.
– Vi har kastet vores lid til spotsprøjtning. Vi får ikke lov til at bruge alt den kemi fremover, så hvis vi stadig skal kunne levere rent frøgræs, skal der noget andet til. Her er spotsprøjtning et vigtigt redskab for os, siger Hans Sørensen.
Skåne afgrøderne
Foruden at de på Kærbygaard i stigende grad skåner sig selv for at skulle i marken med rygsprøjter, har spotsprøjtningen også et tredje formål – nemlig at skåne de arealer i markerne, hvor ukrudt slet ikke er et problem.
I en 20 hektar mark med strandsvingel kunne de for nyligt nøjes med at sprøjte 2 hektar for at bekæmpe græsukrudtet, og det vækker tilfredshed.
– Når vi sprøjter med midler, som er hårde for strandsvinglen, skåner vi det resterende areal for det middel. Vi vil gerne skade afgrøderne så lidt, som det overhovedet kan lade sig gøre, siger Hans Sørensen.
Når man spotsprøjter, kan man i højere grad sætte målrettet ind med de helt rigtige midler, fastslår planteavlsrådgiver Kristian Ladegaard Jensen.
– Når man ikke sprøjter hele marken over, kan man bruge nogle kemiprodukter, som man måske ellers ikke ville kunne bruge, fordi man målretter sprøjtningen til der, hvor problemet er. Samtidig er det typisk meget dyrt at bekæmpe græsukrudt i frøgræs med kemi, så det kan mærkes på bundlinjen, når man kan begrænse sin brug af kemi, siger han.
