Selvom det er et lovkrav at registrere arbejdstid for medarbejdere, er mange landmænd først nu ved at komme i gang. Meldingerne er ellers positive fra mange, fortæller arbejdsgiverrådgiver
Sørger du for, at dine medarbejdere registrerer deres arbejdstid?
Siden d. 1. juli 2024 har der været krav om tidsregistrering. Selvom reglerne har været gældende i et stykke tid, har mange landmænd tøvet med at tage hul på arbejdet.
Det fortæller Anna Kjær, arbejdsgiverrådgiver i Velas.
– Vi hørte indledningsvis fra mange, som syntes, at det lød bøvlet, og de var trætte af, at de nu også skulle til at registrere timer. Det er, som om det først er nu, at mange er begyndt at tænke over, at de skal de faktisk til at have styr på, siger hun.
Men der er flere gode grunde – foruden selve lovkravet – til at komme i gang med tidsregistrering, understreger Anna Kjær.
– Vi får flere og flere henvendelser fra landmænd, som gerne vil i gang, fordi de hører fra kolleger, at tidsregistrering kan give bedre overblik og i mange tilfælde færre arbejdstimer, siger hun.
Og det har kollegerne faktisk helt ret i, fastslår rådgiveren.
– Når medarbejderne registrerer tid, bliver det tydeligt, hvor mange timer der reelt bliver præsteret, og hvad man får ud af de timer. Ofte falder timetallet en smule, fordi det psykologisk gør en forskel, at man skal stemple ind og ud. Der er også mange arbejdsgivere, der opdager, at timerne bliver mere retvisende – også for de medarbejdere, der altid lige arbejder et kvarter ekstra, siger hun.
Giver mange fordele
Selv om man måske umiddelbart kan tænke tidsregistrering som endnu et krav oven i de mange andre, kan der ifølge Anna Kjær være mange fordele ved at indføre systemer for tidsregistrering.
– Mange af de landmænd, vi taler med, siger faktisk, at de er blevet positivt overraskede. Tidsregistrering giver bedre overblik, mindre usikkerhed, færre misforståelser og et mere retvisende billede af, hvor mange timer der bliver præsteret. Det kan også vise, om man egentlig har for mange eller for få til arbejdet, fortæller Anna Kjær.
Derfor anbefaler hun, at man som landmand kommer i gang – og gerne med en løsning, der passer præcis til bedriftens størrelse og behov.
– Det vigtigste er at få et system, der virker i praksis. Her kan det ofte være en fordel at vælge et system, der kan mere end blot registrere tid. Mange systemer indeholder også værktøjer, der kan fungere som ledelsesredskab, så man får bedre overblik over opgaver, ressourcer og forbrug af timer. Når først systemet kører, oplever de fleste, at det giver både ro, struktur og tid sparet i hverdagen, siger hun.
Lav en politik for medarbejderne
Et af de vigtigste skridt er, at medarbejderne forstår, hvordan tidsregistreringen fungerer, og hvad der forventes af dem.
– Vi tilbyder altid at hjælpe med at fortælle medarbejderne om systemet. Det skaber en god start, at alle ved, hvor de finder deres registreringer, hvad de skal gøre, og hvem de skal spørge, hvis de er i tvivl, siger Anna Kjær.
Hun anbefaler, at man som arbejdsgiver laver en klar tidsregistreringspolitik.
– I politikken skal der helt konkret forklares, hvad medarbejderne skal gøre, hvordan registreringerne kan bruges, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ikke registrerer. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren også gør klart, at registreringerne bliver fulgt, for ellers mister systemet sin værdi, siger hun.
