Den nye gødskningslov L5 er vedtaget, og fra 1. januar 2027 træder den nye kvælstofregulering i kraft. Der er stadig spørgsmål, som mangler svar, men du kan allerede nu begynde at forberede dig. Både i markplanen og i de langsigtede valg for dine arealer.
Fra 2027 bliver den nuværende markregulering afløst af en udledningsbaseret regulering. Det er endnu en stor ændring, du som landmand skal forholde dig til. For mange landmænd kan det være både frustrerende og svært at skulle navigere i den nye regulering – især når du endnu ikke ved, hvad den præcis kommer til at betyde for din bedrift.
Men selvom der stadig er spørgsmål, der mangler afklaring, er der ting, du kan gøre allerede nu. Du kan blandt andet begynde at se på, hvad den nye regulering kan betyde for din markplan og dine arealer. På den måde er du bedre forberedt på de valg, du skal træffe.
Hvad betyder L5 for din næste markplan?
Det første sted at tage fat er markplanen sammen med din planteavlsrådgiver.
Vi mangler fortsat de endelige udledningsgrænser, der forventes at være klar sidst i september, ligesom der stadig mangler afklaring af de konkrete kompensationssatser. Men vi ved allerede nu, at reguleringen blandt andet kan få betydning for dine valg af afgrøder, efterafgrøder og sædskifte de kommende år.
Vi har derfor rykket arbejdet med markplanerne for 2027 og 2028 frem. Ved at se på planerne tidligere end normalt kan du få et fagligt bud på, hvordan du bedst tilpasser din markplan til den nye regulering – også selv om alle detaljer endnu ikke er kendt.
– Vi giver et så godt bud som muligt på, hvad der skal til for at komme igennem reguleringen i 2027. Det bliver ikke 100 procent præcist endnu, men det kan give dig et godt overblik over dine muligheder, inden du skal træffe de næste valg i marken, fortæller Lars Skovgaard Larsen, afdelingsleder i Planteavl hos Velas.
Når der kommer ny viden, arbejder vi den ind i markplanerne. På den måde kan markplanen løbende tilpasses, efterhånden som der kommer mere klarhed over reguleringen.
Kvælstof er kun én del af regnestykket
L5 fylder meget lige nu. Men hvis du skal se på din bedrift på længere sigt, er det vigtigt ikke kun at fokusere på kvælstof.
Lavbundsprojekter, drikkevandsinteresser, skovrejsning, natur og lokale arealomlægninger kan også få betydning for, hvordan du kan bruge dine arealer fremover.
Derfor er det en god idé at se på dine arealer samlet. Måske kan det samme areal opfylde flere formål. På den måde kan du tage hensyn til både produktion, natur, klima og andre interesser uden at tage mere jord ud af produktion end nødvendigt.
– Du skal huske ikke kun at fokusere på kvælstofdelen. Der er mange andre ting i spil i den grønne trepart, og hvis du skal finde en god vej gennem forandringerne, er du nødt til at se på alle dele. Det starter med dine arealer, fortæller Oskar Birkholm, rådgiver m. speciale i arealer hos Velas.
En arealvurdering kan give dig det samlede billede af dine arealer. Her får du overblik over de forhold, der kan få betydning for, hvordan du kan bruge dine arealer både nu og på længere sigt. Der kan for eksempel være planlagte projekter, der begrænser, hvordan du kan bruge et areal og dermed påvirke dets reelle værdi for din bedrift.
Det giver dig et bedre grundlag for at træffe beslutninger og mindsker risikoen for, at du overser eller fejlfortolker vigtige forhold på dine arealer.
Køber du jord, skal du kende mere end prisen
Efter høst er der ofte gang i jordhandlerne. Hvis du overvejer at købe jord, er det vigtigt ikke kun at se på pris, placering og dyrkningshistorik. Her er en arealvurdering også relevant, fordi den hjælper dig med at få de øvrige forhold på arealet med i beslutningen.
Der kan for eksempel være forhold på arealet, som begrænser, hvad du kan bruge det til. Det kan være sårbare grundvandsdannende områder, naturinteresser eller planlagte arealprojekter.
Opdager du først begrænsningerne efter købet, risikerer du, at jorden ikke kan bruges på den måde, du havde regnet med, eller at den ikke har den værdi for din bedrift, som du forventede.
– Vi oplever, at nogle landmænd reelt køber jord i blinde. Derfor er det vigtigt at få de relevante forhold undersøgt, inden du træffer den endelige beslutning, fortæller Oskar Birkholm.
Det gælder også, hvis du får tilbudt erstatningsjord fra Naturstyrelsen i forbindelse med en jordfordeling. Du bør ikke gå ud fra, at jorden er undersøgt for alle relevante forhold. Det er dit ansvar som køber at få den gennemgået, inden du siger ja.
Hvilke arealer skal bære din bedrift?
Når du får det samlede billede af dine arealer, kan det også åbne for muligheder, du ikke havde tænkt på. Måske er nogle arealer bedst egnede til fortsat dyrkning, mens andre kan være relevante til natur, skov eller andre formål. Det kan også være, at en planlagt jordhandel ser anderledes ud, når du kender alle forhold på arealet.
En arealvurdering handler derfor ikke kun om at finde begrænsninger. Den skal også gøre det lettere at se, hvor du har muligheder, og hvilke arealer der bedst egner sig til at være en del af din produktion fremover.
Og selvom alle oplysninger endnu ikke er på plads, er arbejdet ikke spildt. Når der kommer nye data og regler, kan vurderingen opdateres, så du fortsat har et aktuelt billede af dine arealer.
Du kan ikke ændre L5. Men du kan være klar til den
Allerede nu kan du begynde at se på, hvad den nye regulering kan betyde for din markplan og dine arealer:
- Få din planteavlsrådgiver til at se på markplanerne for 2027 og 2028
- Få undersøgt, hvilke arealer der kan blive særligt udfordrede
- Få lavet en arealvurdering, så du kender mulighederne og begrænsningerne på dine arealer
- Se på, hvilke arealer der på længere sigt skal bære din produktion.
Har du brug for rådgivning og sparring?
Tag fat i din rådgiver, så ser vi sammen på dine markplaner og arealer. Vi hjælper dig med at vurdere, hvad du bør forholde dig til nu, og hvor der kan være muligheder på længere sigt.




