Hvis du vil opnå en mere ensartet fremspiring på marker med uensartet jord, er gradueret udsæd en effektiv løsning. Du behøver ikke nødvendigvis ny kortlægning for at komme i gang. Gamle biomasse- og leranalysekort kan i mange tilfælde være udgangspunkt for graduering, fortæller rådgiver
Ens fremspiring over hele marken kan give større udbytter og mere præcis dyrkning. Derfor kan der være store fordele i at gøre brug af gradueret udsæd, hvor såmængden tilpasses de forskellige boniteter i marken.
Og faktisk kan du i mange tilfælde gøre brug af ældre biomassekort fra samme afgrøde fra tidligere vækstsæson. Det fortæller Kristian Ladegaard Jensen, planteavlsrådgiver i Velas med speciale i præcisionsjordbrug.
– Har du adgang til biomassekort 6-8 uger efter såning af samme afgrøde, kan du som regel sagtens bruge de kort til gradueret udsæd. Du kan tilrette kortene og lægge forskellige basislag ind, og med få klik har du et udsædskort, siger rådgiveren og kommer med en klar opfordring.
– Hvis du har teknikken, så få den brugt.
Ifølge Kristian Ladegaard Jensen er langt de fleste landmænd godt klar over, hvorvidt deres marker er præget af uensartet fremspiring, og i sagens natur er det især på de marker, at det kan betale sig at sætte ind.
– Biomassekortene kan du så efterfølgende tilrette med egne erfaringer om eksempelvis læhegn, våde lavninger og den slags, så udsædskortet bliver endnu mere præcist, siger han.
Han fremhæver også leranalyser som en mulighed.
– Leranalysekort kan du også sagtens bruge til at lave udsædskort. I det hele taget gælder det, at har du gamle kort liggende, som du har brugt i anden sammenhæng, så få undersøgt, om du kan bruge dem til gradueret udsæd, siger han.
Sæt ind, hvor problemerne findes
Vil du gå skridtet videre end gradueret udsæd, kan du bruge samme tankegang, når afgrøden skal hjælpes på vej med gødning. Her kan du nemlig også bruge den kortlagte variation i marken til at arbejde mere målrettet med gødning, fortæller Kristian Ladegaard Jensen.
– Hvis du har erfaring med steder i din mark med manganmangel, lavt fosfortal eller lignende, så kan du graduere tildelingen, så du tildeler en fosforholdig gødning, hvor problemet er, og ikke i resten af marken, fortæller Kristian Ladegaard Jensen.
Det kan især være relevant, hvis du kommer lidt sent i gang her i efteråret.
– Kommer du lidt længere hen på efteråret, og du ikke har mulighed for at have det perfekte såbed, så skyd afgrøden godt i gang med lidt gødning, siger Kristian Ladegaard Jensen.
Han understreger, at vintersæd normalt ikke har behov for kvælstof i efteråret.
– Men du kan tildele det i de områder, hvor du ved, at problemerne findes, siger rådgiveren.
Pointen er ifølge Kristian Ladegaard Jensen, at gradueret udsæd ikke nødvendigvis behøver begynde med nye analyser og kortlægninger. For mange landmænd ligger en del af grundlaget allerede i de data, der gennem årene er samlet om markerne.
– Start med at kigge på det materiale, du allerede har. Der kan sagtens ligge kort, som med små tilretninger kan bruges til at komme i gang, siger han.
Er du i tvivl om, hvilke kort der kan bruges, eller hvordan de kan omsættes til et udsædskort, kan det være en god idé at opsøge rådgivning.
– Det vigtigste er at få vurderet mulighederne på den enkelte mark og få den teknik, der allerede står til rådighed, i arbejde, siger Kristian Ladegaard Jensen.
