Da Finn Schmidt blev 60 år, tog hustruen Mona og han så småt fat på arbejdet med at sælge bedriften. De havde nemlig en klar strategi for, hvornår de ville være færdige med at drive landbrug
Hvordan sørger man for, at man har afhændet sit landbrug den dag, man gerne vil?
For Finn Schmidt, som i over 35 år har været svineproducent på en gård uden for Klovborg, var svaret på det spørgsmål en grundig forberedelse.
I fællesskab med sin hustru, Mona, lagde parret en klar strategi for, at de ville have afhændet bedriften, inden han blev 65 år. Derfor valgte parret også at tage på weekendkursus i ejer- og generationsskifte hos Velas.
– Jeg vidste, at jeg ikke længere ville arbejde som landmand, når jeg fyldte 65 år. Derfor ville vi gerne forberede os så godt som muligt på alle de ting, vi skulle tage stilling til, når der skal sælges – og her blev vi overraskede over, hvor meget de bløde værdier fyldte, fortæller Finn og suppleres af hustruen:
– Da Finn blev 60 år, begyndte vi at kigge på mulighederne. Det kunne jo godt ske, at der gik 5 år, før bedriften ville være solgt, fortæller Mona.
Det gik der imidlertid ikke.
Faktisk tog det kun omtrent et år, før gården og de cirka 200 ha jord havde fået nye ejere.
Han husker perioden omkring salget som en speciel periode.
– Tiden flyder nærmest ud i ét, og jeg husker det ikke helt klart. Derfor var vi også glade for at have professionelle folk med til handlen, siger han.
Tænk frem i tiden
At Finn og Mona Schmidt tidligt begyndte at forholde sig til, hvordan deres fremtid på bedriften skulle se ud, er den helt rigtige måde at gøre det på. Det fortæller Bruno Pilgård, seniorrådgiver i Velas m. speciale i blandt andet generationsskifter.
– Uanset om det er små eller store landbrug, er det en stor ting, når der skal generationsskiftes, og derfor tager det tid. For en optimal proces kan det sagtens tage op til 5 år, så jo mere man formår at forholde sig til, hvor man gerne vil være om 5 år eller om 10 år, jo bedre muligheder får man for et vellykket generations- eller ejerskifte, fortæller han.
Udviklingen i landbruget har gjort, at det i langt mindre grad er et barn, der overtager en gård fra forældrene, og samtidig er bedrifterne vokset i størrelse.
– Det øger kompleksiteten i at få enderne til at mødes, og derfor har det stor betydning, at man kender de skattemæssige og økonomiske konsekvenser af den beslutning, man er ved at træffe, fortæller Bruno Pilgård.
Flere muligheder
Hos Finn og Mona Schmidt er det ikke ét af parrets i alt 5 børn, der har overtaget gården, og det var blandt andet også en af årsagerne til, at parret i god tid fik sat gang i hele processen.
– Det gav os tid til, at vi fik vendt og drejet planerne og mulighederne mange gange, inden gården blev solgt. Hvis ikke vi havde fået den solgt, havde vi en masse andre idéer til, hvordan vi kunne køre det videre, men det blev aldrig relevant, siger Finn.
Han peger blandt andet på, at medarbejderne potentielt kunne køre det videre, eller de kunne finde en forpagter til jorden og få nogen til at passe grisene.
– Der var flere forskellige linjer, som vi arbejdede med som muligheder, hvis ikke det var blevet solgt, fortæller Finn.
Hvis man som Mona og Finn gerne vil holde flest muligheder åbne i forhold til, hvordan fremtiden skal se ud, er det også vigtigt, at man får iværksat sit ejer- eller generationsskifte i god tid.
– Vil du have hele paletten med muligheder tilgængelig, kræver det forberedelse og afdækning af konsekvenser og udfordringer ved de forskellige løsninger. Det kan du kun nå, hvis du kommer tidligt i gang, fortæller Bruno Pilgård.
Han har blandt andet set eksempler på generationsskifte, der ender med ikke at blive til noget, fordi der ikke er blevet forventningsafstemt mellem ældre og yngre generation.
– Får man tidligt nok taget snakken om fremtidsdrømme og tidsperspektiver, kan man ofte finde gode løsninger, siger Bruno Pilgård.
Har bygget nyt
En del af forberedelsen til det nye liv efter salget af gården var for Finn og Mona Schmidt også at tage stilling til, hvor de skulle bo.
Køberne af gården har udgangspunkt i Fredericia, så der var mulighed for at blive i stuehuset i en periode efter salget. Men det ville Finn ikke.
– Jeg var klar til at komme væk derfra, så de nye ejere ikke skulle forholde sig til os, siger Finn.
Forinden havde parret købt en naboejendom med 2,5 ha jord til, og her har de opført et helt nyt hus.
– Vi har heldigvis stadig udsigt til marker og natur, fortæller Mona.
I dag arbejder Mona i det lokale børnehus og hjælper til hos købmanden, mens Finn er formand for menighedsrådet og involveret i det lokale vandværk. Derudover har parret købt Klovborg Biograf.
– Vi har gjort meget ud af at forberede det liv, der ventede, efter vi fik solgt, fortæller Finn.
