Forside / Artikler / Få et overblik over regeringens hjælpepakker

Få et overblik over regeringens hjælpepakker

Covid-19 har ramt virksomheder i Danmark hårdt og bredt. Derfor er en række hjælpepakker og hjælpeordninger kørt i stilling. De skal mindske skaden og give danske virksomheder bedst muligt grundlag for at komme på fode igen, så de kan køre videre både under og efter epidemien.

Vi følger udviklingen tæt og står klar med rådgivning om, hvordan din virksomhed kan modtage kompensation og få støtte via regeringens hjælpepakker. Vi kan også hjælpe med en revisorerklæring, som er et krav for nogle af Covid-19 hjælpepakkerne.

Hvilke Covid-19 hjælpepakker er der?

Generelt kan regeringens Covid-19 hjælpepakker opdeles i to spor. Det ene drejer sig om hjælp til likviditet, og det andet er fokuseret på kompensation og godtgørelse.

Det første spor kan hjælpe med en forlænget frist for afregning af moms, forlængelse af betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag, garantiordninger, der øger bankernes udlånsmuligheder samt udsættelse og/eller nedsættelse af B-skatteraterne.

Det andet spor dækker blandt andet over lønkompensation, kompensationsordning for selvstændige, kompensation for virksomheders faste omkostninger.

Hjælpepakke til faste omkostninger

Hjælpepakken fra foråret til kompensation for virksomheders faste omkostninger er ligeledes genåbnet under den nationale nedlukning, som blev iværksat 9. december 2020.

Tilskuddets størrelse afhænger af faldet i omsætningen, der mindst skal opgøres til 30 %. Omsætningsnedgangens størrelse definerer kompensationssatsen for de faste omkostninger. En forbedring af ordningen siden foråret er, at kompensationsprocenten fastsættes ud fra en trappemodel på 12 trin.

Der er generelt følgende perioder man kan søge om hjælpepakker:

Omsætningstab på 30 %, som kan henføres til covid-19

AnsøgningsperioderReferenceperiodeAnsøgningsfrist
9. december 2020 til 28. februar 20219. december 2019 til 28. februar 202031. August
1. marts 2021 til og med den 5. april 20211. marts 2019 til og med den 5. april 201930. september
1. marts til den 30. april 20211. marts til den 30. april 201930. september
1. maj til den 30. juni 20211. maj til den 30. juni 201930. september

Omsætningstab på 45 %, som kan henføres til Covid-19

AnsøgningsperioderReferenceperiodeAnsøgningsfrist
1. juli til den 30. september 20211. juli til den 30. september 201931. oktober 2021

Hvad kan/skal du ellers gøre?

Der er meget at holde styr på i forbindelse med Covid-19 hjælpepakkerne, og det kan derfor være en fordel at prioritere. Vi anbefaler, at du i første omgang skal have fokus på at drive din virksomhed. Det gælder om at komme optimalt ud af den situation, du står i lige nu og her.

Vi er klar til at hjælpe dig.