At man er en dygtig landmand, betyder ikke nødvendigvis, at man har fuldstændig styr på at være arbejdsgiver. Med et nyt screeningsværktøj vil Velas gøre landmænd til bedre arbejdsgivere med overblik over styrker og svagheder
At være arbejdsgiver er en disciplin i sig selv, som mange landmænd ikke altid er lige så komfortable med som de øvrige opgaver på bedriften.
For hvor de fleste landmænd arbejder hjemmevant i driften, er rollen som arbejdsgiver noget helt andet fyldt med lovgivning, regler, procedurer og krav, der ikke nødvendigvis følger naturligt med interessen for mark, maskiner og dyr.
Men det kan godt betale sig at lægge energi i den rolle, mener Anna Kjær, arbejdsgiverrådgiver i Velas. I sidste ende kan fejl begået i rollen som arbejdsgiver koste den enkelte landmand landbrugsstøtte.
– Som arbejdsgiver har man et stort ansvar på sine skuldre, som man ikke nødvendigvis har en forudsætning for at vide ret meget om. Derfor har vi udviklet et screeningsværktøj, der meget præcist stiller skarpt på, hvor den enkelte landmand har udfordringer, og hvor vedkommende klarer sig godt, fortæller Anna Kjær.
Det gratis screeningsværktøj tager en time at gennemføre og kommer omkring alle de ting, som man typisk er i berøring med i rollen som arbejdsgiver.
– Efter screeningen har man et overblik over, hvordan det står til på ens egen bedrift, hvor man udmærker sig, og hvor det halter. Samtidig peger screeningen også på, hvad der skal til for at få styr på de ting, der halter, så man kan slippe for bekymringer for, hvornår en fejl eller mangel har alvorlige konsekvenser, siger Anna Kjær.
Hele opgaven rundt
Screeningsværktøjet tager udgangspunkt i alle de områder, en landmand som arbejdsgiver kan komme i berøring med. For at gøre det overskueligt har Velas opdelt det i fem kategorier, som er HR, ledelse, produktionsledelse, rekruttering og lønadministration.
Under hver kategori ligger en række opgaver, der enten er lovpligtige eller anbefalede for at sikre en sund og velfungerende arbejdsplads.
– Vi gennemgår spørgsmålene ét for ét sammen med landmanden, forklarer Anna Kjær og fortsætter:
– Det kan være ’Har du en ansættelseskontrakt på alle medarbejdere?’ Hvis svaret er ja, er det i orden. Hvis ikke, markeres det som et område, der kræver handling.
Gennemgangen tager omkring en time og foregår telefonisk. Kort tid efter modtager landmanden en rapport, der giver et visuelt overblik over både styrker og svagheder.
Behov hos alle
Indtil videre har Anna Kjær ikke gennemført screeninger, uden at der er blevet fundet fejl eller relevante ting at påpege.
– Det handler nogle gange om, at landmandens interesse naturligt ligger på landbruget – på produktionen, dyrene og markerne, eller om, at landmanden slet ikke er bekendt med de mange regler på området. Så bliver arbejdsgiverrollen løst lidt hen ad vejen eller også slet ikke. Men det koster også på effektiviteten, når medarbejdere ikke trives i deres hverdag, understreger Anna Kjær.
Ifølge hende kan alle landmænd med medarbejdere have gavn af en screening, men har man flere ansatte på bedriften, kan det især give mening.
– Jo flere medarbejdere man har, jo mere kompleks bliver opgaven som arbejdsgiver. Vi ser ofte, at tingene bliver lavet på bagkant – enten når man har fået en bøde, eller når der er opstået et problem. Det er enormt ærgerligt, siger hun.
Hun peger samtidig på, at screeningsværktøjet også handler om at sikre landbrugets fremtid.
– Tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft er svært, og landbrugene bliver større og større. Det stiller store krav til arbejdsgiverne – både administrativt og menneskeligt. Screeningen er et værktøj til at understøtte, at landbruget også er en attraktiv arbejdsplads om 10 år, siger hun.
